Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. november 2025
Ved Stien ned til Huset holdt den Kroblede med sin Vogn. Han havde to "Filialer" nu og solgte sit tynde, sukkerblandede Ol over hele Oen. Han talte med sin kvaekkende Stemme Tine saa op i den lyse Himmel, Luften var saa mild og alle Fugle kvidrede : -Ja vist, Niels Invalid, ja vist, sagde hun med sin hoje, klare Stemme, og hun lob ind til Ane.
Naar nu det er afgjort, kan De saa tvivle om, at jeg, selv om jeg ikke var til Stede i Værelset, kunde vække Dem om Natten og lade Dem se en eller anden Ven, som De vidste var død for længe siden, staa ved Deres Seng? Skal jeg svæve omkring i Luften for Dem? Skal jeg føre Dem ud af dette Værelse og bringe Dem ned paa det stille Oceans Bund?
Skaldekomikeren sagde halvhøje Vittigheder i Haab om at blive hørt af Højheden og han gjorde "sin Bevægelse": en Drejning i Luften af den udspilede Haand, der endte med et Klask paa hans Kugle-Bug hele Galleriet laa paa Maven, naar han gjorde sin Bevægelse. Hendes Højhed havde aldrig haft megen Sans for Komik.
Man skulde troet ham død, hvis ikke Fingrene paa den højre Haand af og til med næsten regelmæssige Mellemrum havde slaaet nervøst-afværgende ud i Luften, medens samtidig hans Aandedræt hver Gang forstærkedes til en dyb, vaandefuld Stønnen, der lød som et idelig gentaget: Aaja ... aaja ... aaja ... Gildeslarmen nedenunder var fuldstændig ophørt.
Han taug og de gik nogen Tid; saa sagde han, mens han saa ud i Luften to Gange: -Saa er man der paa en Gang saa er man der paa en Gang. Tine lob op ad Skoletrappen og Appel vendte om og gik ned ad Krogyden.
Og oppe over alt dette svævede en mørk Masse; det var Liliensteins Klippeplateau, der svømmede som en Ø i Luften, med Taagestrømmen skyllende om sine runkne Stensider med de lange dybviolette Kløfter, og med en Mylr af smaa Granspir pegende op imod Luften, der foroven blaanede igjennem med Skjær som af en Opal. Og hvad skal vi saa gjøre idag? spurgte jeg.
Inde i Balsalen var Luften varmere, Herrerne bragte Isvand, og man sloges om Likørbakkerne; Damerne valgte de kølige Kroge bag Gardinerne, hvor de sad gemte i Halvmørket, mens de bevægede Vifterne i store Buer. Ude paa Gulvet dansede man ivrigere. Den opførende Herre raabte, førte an i Løb i Turene.
Luften var blevet bidende kold, og det saá ud, som om der hvert Minut kunde falde Sne. Klokken halv fire kom der ogsaa nogle Fnug, og da vi fandt et Sted, hvor vi kunde lejre os under en fremspringende Klippe, var Jorden fuldstændig bedækket med Sne. Det stærke Snefald bevirkede, at vor Vej nu var en ren Gisningssag, for der var ikke Tale om Spor af nogen Art.
Det var næsten Daggry, og vi mærkede Morgenens Raakulde i Luften. Det var ganske sikkert, at jeg ikke var vendt et Øjeblik for snart tilbage. Efter at være kommet gennem Porten og have stænget den efter os gik vi hen til den anden Indgang til venstre.
Ja, de stod lidt stille i Luften, og Sigrid tog ham i Haanden. Saa fløj de vidt og svimlende højt, men Axel syntes i dyb Søvnighed, at de maatte endnu langt videre ud i Himlen, det bares ham for, at der var en Udsigt ved Verdens Ende, som de maatte se. Men da de havde fløjet længe, gav Sigrid efter, hun blev tung og begyndte at klage sig, og da styrtede de begge ned. Axel vaagnede.
Dagens Ord
Andre Ser