United States or Iceland ? Vote for the TOP Country of the Week !
De tre Gaardkoner, der om Sondagen drak Kaffe i Skolen, gik tause og stive op ad Trappen. De blev uden at sige et Ord i den forreste Stue, til Tinka kom, og de avancerede ind omkring Liget i Gaasegang, gravitetiske og tause. De graed ikke, men saa kun ud, som maalte de Vaeggene, til de vendte tilbage til den forreste Stue, hvor de satte sig i Rad. De havde ikke bevaeget en Mine.
De stod og saa' paa Kransene. -Det er en Forskel, sagde Degnen, han skød Skuldrene i Vejret og saa' paa en Krans fra Abels. -Ja, sagde Frøken Jensen: der er ingen "Interesse". Frøken Jensen gik lidt bort og saa' prøvende paa Kisten: -Ja, sagde hun: Jeg er glad, vi tog Egetræ. -Det er, om jeg saa tør sige, ogsaa proprere for Liget, sagde Degnen.
Det maatte jeg først se. Det er saa morsomt. At høre Sangen, og at se dem gaa Saa langsomt gravitetisk hen med Liget. Selim. Hvi har Du ikke sagt mig det, saa var Jeg gaaet med. Hvem blev idag begravet? Min Fader. Selim. Hvad? din Fader? er han død? Aladdin. I Forgaars Aftes døde han. Selim. Og derom Har Du ej talt et Ord? Aladdin. Saa har jeg glemt det. Selim. Og sørger ej? Aladdin.
Lille-Jensen var som en Slags Bedemand ved "Lejligheden". Hun havde straks overtaget Liget baade i Hjem og Kirke. "Institottet" havde haft "Efteraarsferie" siden Dødsfaldet. Frøken Jensen saa' sig om i Kirken og gik op mod Kisten med Degnen: Guirlanderne hang i regelrette Buer over Koret og Sørgefloret var trukket som to Pølser over Alterstagerne. -Nydelig Kiste efter Aarstiden, sagde Degnen.
Hun forstod ikke, hvad det var, der gik for sig, og gav sig til at skrige, da hun saa dem slæbe af med Moderen. Uden for Huset skar Christian Liget op og sønderlemmede det, ganske som han havde gjort ved Sakua. Ogsaa Katiaja's Hjerte spiste han; dette gjorde han for at forebygge, at den dødes Aand skulde hævne sig paa ham. Derpaa tildækkede han Liget med nogle Sten.
Da Munken atter viste sig, gav han ham en Befaling, og Manden trak sig straks tilbage. Da han kom igen, bragte han og hans Ledsager en anden Baare, paa hvilken der laa Liget af en Mand. Efter at Munken var gaaet, sagde den gamle Præst til Nikola: "Se paa denne Person, min Søn. Hans jordiske Pilegrimsgang er forbi, han døde af Alderdom i Morges.
Faderen tog Barnet, skar det op og sønderlemmede Liget for at finde Dødsaarsagen. Men han fandt intet, og de førte Barnets Lig ud. Men nu døde ogsaa Moderen, og atter tog Poulineq sin Kniv og skar hende op. Men saa kom Broderen til og sagde: „Lad mig søge!“ Fra hendes Strube borttog han et Stykke tørret Kød, og hun levede op igen.
Til sidst lykkedes det ham virkelig at tømme Liget. Jeg gik altid og var bange for Christian derovre. Ganske vist det var jo min Fader, som havde oplært ham til Aandemaner; men alligevel man kunde jo ikke vide ... Nu skal du høre, hvorledes en hel Familie blev udryddet i Løbet af en Vinter: Oqartaqangitseq havde mistet flere Børn, der var døde af Sygdom lige efter hinanden.
Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede skulde være død, og han hidkaldte Høvedsmanden og spurgte ham, om han allerede nogen Tid havde været død; og da han fik det at vide af Høvedsmanden, skænkede han Josef Liget. Og denne købte et fint Linklæde, tog ham ned, svøbte ham i Linklædet og lagde ham i en Grav, som var udhugget i en Klippe, og han, væltede en Sten for Indgangen til Graven.
I Nærheden af sin Boplads hørte han, at „den stærke Mand“ var bleven syg af Sorg over Tabet af sin Datter, og han var lige død, da de naaede hjem. „Støvlemanden“ bar nu Liget op paa et Fjæld for at stensætte det, og han lagde saa store og saa tunge Sten hen over Liget, at Blodet til sidst flød hen ad Klipperne.
Dagens Ord