Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juli 2025
Nina blev stærk i dette Liv. Sorgen, den Opgave, man havde stillet hende, og som var for stor For hendes Kræfter, knugede hende ikke. Men den tidlige Smerte var gaaet gennem hendes Sjæl som en Frostnat, og Frostnattens Rim dvælede der længe. Med al sit Hjertes Varme omfattede hun "sine egne": William og Sofie Fremmede skyede hun.
Og inden i ham stred det, kæmpede det, hviskedes det rette; han knugede Hænderne sammen, bød al sin Vilje frem: i et eneste frelsende Sekund var det, som om Aandens Kraft skulde bryde Uformuenhedens Gipsdække om ham, som om han skulde gribe det frelsende, som flygtede og veg fra ham Men han vidste, han kunde ikke gribe det
Konferensraaden havde understreget Fornavnet, der forhen i Klangen af Excellencens Navn havde været som Svinget under et Navnetræk, og Hans Excellence vendte sig, som i et Stød. Men da han talte, lød hans Stemme roligt: -Det er rimeligt, at Du har Ret, sagde han og knugede om Krykken, som han holdt endnu. Og som han spurgte til en Vens Befindende, sagde han: -Hofjægemesterinden er her jo?
Hendes Naade førte sine Hænder ned over hans Haar og ned over hans Hals: -Hvad er der sket? Hvad er der dog sket? Jægermesteren blev kun ved at hulke: -Jeg kan ikke sige det. -Men er det ordnet, spurgte Hendes Naade og knugede Hænderne sammen. -Ja, sagde Jægermesteren og løftede Ansigtet, mens den ludende Krop faldt sammen igen: -Det er ordnet.
Madam Pander tog en Stol og satte sig foran ham. Hun tog hans Hænder imellem sine og klappede dem sagte. Og han smilede træt og stille til hende og lagde sit Hoved over mod hendes Skulder. -Hvad er der, min Dreng lille Dreng hvad er der med min Dreng? Han knugede Hænderne fast og svarede ikke.
Derfor har han heller ikke selv haft Noget at sige, en tarveligere Mand havde grebet til en Brev-Formular. Og alligevel hvis han dog elskede mig endnu, og led! udbrød hun og knugede de foldede Hænder sammen. Elskede? Der gives saa mange Maader at elske paa! Hvorfor forlod han dig? For sin Kunsts Skyld, sagde han jo, og er den ikke mer værd end jeg? Nei, tusind Gange nei!
Og da han begyndte, græd de to andre ogsaa, stille, og begge Brødrene klappede Klaus paa Kinderne og knugede sig op til ham. Længe græd de og snøftede i Tæpperne. Og endnu i Søvne holdt den yngste saa fast om Klaus' Haand, og Graaden gjorde deres Aande tung. Da Møllerkarlen kom hjem, sent, han havde haft Vagt, fik han Besked af Nabomadammen, som snakkede og priste og bare tav om de tre Mark.
Der var et Øjeblik stille. Umærkeligt knugede hun de dejlige Hænder mod hinanden paa Bordet, hvor de laa: -Og nu, sagde hun, skal der aldrig mere tales imellem os ikke en Gang paa den Dag, hvor vi dør. Faderen stod et Nu. Saa sagde han: -Og hvorfor har Du netop talt idag? -Hvorfor? Moderen førte Haanden op til sine Øjne og tog den atter bort.
Har han været hos dig? spurgte jeg strax, mens jeg holdt hendes skjælvende Haand mellem mine. Ja. Hun lod mig beholde sin høire Haand og pressede den anden, der knugede et lille Lommetørklæde, fast under Brystet, som om hun havde Sting.
Disse kraftige Pigearme syntes, idet de knugede mig ind til hende, at ville holde mig rigtig fast, saa at Intet kunde rive mig fra hende igjen. Da hun mærkede, at jeg snappede efter Veiret, slap hun mig pludselig: Har jeg gjort dig Fortræd? jeg er saa voldsom?
Dagens Ord
Andre Ser