Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 22. juli 2025
En Ting slog mig som særlig mærkelig ved ham: skønt Huset paa ingen Maade var lille, og skønt det saá meget ordentligt ud, ja, i enkelte Henseender endog tydede paa, at Ejeren var rig, var dog denne gamle Mand, som utvivlsomt var den vigtigste Person i det, klædt i Tøj, der vidnede om den yderste Fattigdom.
Han var klædt som en velforsynet Landsknægt, Mikkel, og havde gode Vaaben. Men de prunkende Klæder stak af mod Ansigtets Udtryk af Armod; det røde Børsteskæg gav ham nok en farlig Mine, alligevel kunde det ikke skjule Mundens tavse Sprog, stædig Hjemløshed, Overlæben var tyk som af hemmelig Græden alene. Lidt efter lidt blev de varme. Mikkel hostede og begyndte at se sig om.
Fru Carruthers havde Ret; hun sagde: "Evangeline, husk paa, at det kan være vanskeligt nok at stole paa sig selv, men stole paa en Mand. Nej!" Hvilken Eftermiddag! Denne utaalelige Følelse af at vente paa noget, som ikke sker! For Hr. Carruthers kom slet ikke! Hvor jeg vilde ønske, at jeg ikke havde klædt mig om og ventet ham.
Da rejste et lyslevende Menneske sig op fra Sengen, en fornem klædt Fyr med et langt blegt Ansigt, han skrævede ud fra Sengestedet og smilede til Axel halvt skræmt og halvt med Forsøg paa Lystighed.
Søstrene gik ind og satte sig, og Fru von Eichbaum, der alligevel ligesom pustede ud her i sin egen gode Sofa, sagde: -Og Klæderne, Du, det er jo kun, at man gaar lidt med dem, naar de skal i Butikker.... Generalinden nikkede, og Fru von Eichbaum saá et Øjeblik frem for sig, før hun sagde: -Nu er hun jo klædt som en ung Kone.
Han skænkede aldrig Mad og Drikke en Tanke, før det blev sat frem for ham, han var altid ens klædt, og saa upraktisk, som vel muligt, og gjorde Indtryk af at være aldeles ufølsom for Varme eller Kulde. Hans lange Arme og Ben kom altid i Vejen for ham selv og alle andre, saa at det saa ud, som om han endnu ikke havde gjort sig fortrolig med disse Redskaber og deres naturlige Anvendelse.
Somme Tider søgte de ogsaa op til Kirkegaarden, tog hinanden i Haanden, sluttede Kreds om Gravene og sang Salmer for de døde. Paa den Tid var der ved Pladsen en Kvinde, der ikke længere var ung. Man fortalte, at hun altid gik smukt klædt i en hvid Faareskindstrøje. Det var i de Tider, da Faareskind var Handelsvare deroppe.
De saa alle et Øjeblik paa Fyren, som stod der, han var jo godt klædt, noget vaad og sølet derudefra, hans Ansigt var rødt af Regn, og Haaret tjavsede ham om Ørene. Han mønstrede Bordet med et levende Blik. Imidlertid tog Gæsterne til Krusene igen. Og Pigen blev baaret ud, ingen saa efter hende.
Skødefrakken var gledet til Side, og paa hans mere end velformede Bag, der var klædt i lysegraa, stramtsiddende Ridebenklæder, havde hans tro Følgesvend, Mira, en lille, abelignende Terrier, kringlet sig sammen. Det var nu dens Yndlingsplads i Middagstimerne. Og Hund og Hersker snorkede om Kap ..... Inde i Hendes Naades Kabinet sad Grev v.
Og saa havde han klædt sig saa vanvittig friskfyragtig paa til Situationen: lyse Benklæder, broget Vest og brun, stumprumpet Fløjelsjakke. Hans Hjælpeløshed virkede smittende paa Fru Line, der saa bedende rundt til sine Døtre, om de dog ikke vilde have Forbarmelse med ham. Men Charlotte og Frederikke sad tavse og utilgængelige paa deres Stole.
Dagens Ord
Andre Ser