United States or Pitcairn Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg har fortalt, at i den fjerneste Ende af Kælderen faldt der en graa Lysstribe ned fra et lille Gittervindue. Naa, som jeg stirrede ind i Halvmørket, saa jeg en stor, høj Skikkelse glide ud i Lysstriben og atter ind i Mørket. Det gav paa Ære et saadant Sæt i mig, at min Chako næsten sprængte Hageremmen.
Herren paa "A" gik, som han plejede. Det var, som den dæmpede Stønnen dernedefra slog bølgende sammen om hans Skridt. -Her er alligevel trist idag, sagde Kjær og stod op. Ida gøs uvilkaarligt. -Ja, sagde hun: nu skal vi tænde. Kjær gik og Patienterne fra Kælderen kom tilbage, og en Tid efter suste Josefine ind med Maden, mens Ida slog de vækkende Slag paa Frøken Petersens Dør.
-Vi har den jo fra Kælderen, sagde Hendes Naade: jeg bad jo for mig, lille De, men Hvide vilde ha'e den Butik og jeg maatte undvære min Vinkælder. Selskabsdamen vidste det. -Hvormeget er der? spurgte Hendes Naade. -Tretten Grader. -Hm. Lad dem saa hænge, De, at Hvide kan se det. Hendes Naade skød Læberne frem, hvis skønne Bue en Gang havde begejstret Hr.
Moderen lo og Fru Harriette lo med: -Men, Du, sagde hun: det var jo ogsaa, fordi han havde Kælderen under sig. Du, Himlens Gud, hvad der gik med af Papas gode Portvin. Marschalinden og Moderen blev ved at tale om de gamle Dage, mens det var, som Ungdomsminderne straalede paa deres Ansigter: -Jens var stolt, naar han paa den Brune humpede bagefter Stamherren.
Gennem et Gittervindue faldt der en svag Lysstribe ind i Kælderen, thi uden for brød Dagen frem, og jeg saa nu, at jeg befandt mig i en anden Vinkælder, opfyldt af kæmpemæssige Tønder.
Man hørte en Dør blive slaaet haardt i et Steds fjernt i Huset. Det var Nils Uldahl, der gik i Kælderen efter Vin. Han var igen begyndt kraftig at drikke, naar han var hjemme. Tror Mor, at Far er ulykkelig? spurgte Frøken Sofie pludselig. Ulykkelig ... lille Sofie? Ja, jeg mener, om han saadan altid gaar rundt og er bedrøvet? Næi ... hvorfor mener Du det? Aa, ikke for noget ...
Berg blev baade døv og ør paa den gyngende Bro, hvor han stod, midt mellem Victoriateatrets Himmel og Jord saadan blev der banket, hamret og høvlet; i ét Net af Stilladser og Bjælker og Stiger klang Murskeer og Hamre, oppe og nede, gennem Tridsesnurren og Raab: Ohøj ohøj, lød det fra Kælderen som fra Maven af vældige Bugtalere.
Da de naaede Raadhuset, gik de over Gaarden og ned gennem Kælderen. -Hm, sagde Herluf i en besynderlig Trang til at forstille sig, og spøge: De holder underjordiske Gange her. -Ja, sagde Betjenten kort, og de gik videre gennem Gangen, hvor deres Fodtrin lod stærkt mod Fliserne frem langs de hvidtede Vægge. Ad en lille Trappe kom de op foran Chefens Dør.
I Kælderen pustede den nye Dampmaskine som et ungt Dyr, der utaalmodigt pruster i Tøjet, og hvert minut sendte en Skuespiller fra Scenen en Prøvejodlen ud i det tomme Rum. -Godmorgen, Frue, raabte Herluf fra Døren. Han havde genkendt Primadonnaens Stemme. -God Morgen, svarede hun ud i Tilskuerrummet, saa det klang. -Spar paa Røsten, raabte Berg: Imorgen er der Prøve. -Vel, svarte hun igen.
Dagens Ord