United States or Oman ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der var ingen Vrede i det Blik, men det var et underligt Blik, og det tvang Hans Joensen et Par Skridt tilbage, saa han traadte dem, der stod bagved, over Tæerne. "Av for Satan." "Han fægter nok med Hælene." "Og med Kæften," lød det fra Klyngen bagved. Hans Joensen var bleven ildrød i Hovedet. "Tyv," raabte han for tredie Gang.
"Saafremt vi maatte finde, at den opgivne Rute er usikker, er det da tilladt at vælge en anden?" "Soldater vælger ikke, de adlyder!" svarede Napoleon. Han bøjede Hovedet for at vise, at vi kunde gaa og vendte sig atter mod Berthier. Jeg ved ikke, hvad han sagde til denne, men jeg hørte dem begge le. Som I sagtens kan tænke Jer, begav vi os skyndsomst paa Vej.
Han var i sit Liv saa vant til at møde Uheld, saa han næsten forudsatte, at det til Stadighed laa og lurede ikke blot paa ham selv men ogsaa paa de Mennesker, han holdt af. Havde han blot tænkt paa alt det, inden Bøg gik: han vilde have tvunget ham til endnu en Gang at se sine Beregninger igennem. Et Øjeblik foer den Tanke ham gennem Hovedet, at der endnu var Tid.
Han kendte de fleste, og han gik og mumlede og smilte, mens han samlede det hele sammen i et lyserødt Flor og lagde det under Hovedgærdet. Der stod Skum ud af Christen Maags tandløse Mund, da Jacques løftede hans Hoved. Erik listede rundt ude i den mørke Gang, og hans Tænder klaprede, da Kistelaaget blev slaaet til. Saa sov Christen Maag den evige Søvn med Hovedet hvilende paa sit Livs Relikvier.
-Sæt Dem her, Tine, sagde Moderen, og Tine satte sig, med Hovedet mod Klaverstolen, ved hendes Fødder. Moderens Fingre løb hen over Tangenterne: -Det er underligt, men det er, som jeg ikke kan taale at være glad mere end en Time ad Gangen. Løbene blev til et Forspil, og Moderen sang: Hvert et Barn, der fødtes, det fødtes kun til Nød. Og spirer der et Blad, det spirede kun til Død.
Da vi naaede den, hørte vi en Støj, der lignede fjern Torden. "Hvad er det for en Lyd?" spurgte Nikola vor Fører. Dværgen svarede ikke, men idet han førte os langs med den ene Side af Gangen, holdt han sin Fakkel op over Hovedet og gjorde Tegn til, at vi skulde se. Et Øjeblik forhindrede den flagrende Flamme os i at se noget som helst.
Port efter Port aabnede sig for Køretøjet og lukkede sig efter det igen, og omsider naaede det ind i Slotsgaarden. Oppe paa Trappen stod Kong Christiern med Baret paa Hovedet og i sin falmede Skarlagens Kappe. Og paa hver sin Side af Trappen havde han plantet Jakob Spillemand og lille Ide. De stod smukke og tilfredse i Tagdryppet.
Barn, Barn, jeg er kommet meget for silde, raabte hun, mens hun rystede paa Hovedet, saa alle Lokkerne fløj, og raabte paa Mama: "Søde Fru Franck, hvor er Føllene?" Og hun mønstrede os og skubbede tykke Fru Eriksen til Side: Nydelige, nydelige, sagde hun i Farten: -Men lille Fru Franck, hvordan sidder mit? -Nina, dog, sagde Mama, hvor det sidder skævt....
Idioten havde ligefrem følt Medlidenhed med den stærke, dygtige Thomas; han havde snakket godt for ham, og Thomas, den haarde, energiske Thomas, havde bøjet Hovedet og nikket og taknemlig trykket hans Haand, og derpaa var han tørnet først mod den ene og saa mod den anden Dørstolpe. Nu dansede ogsaa han rundt derinde i Glasstuen . Stadsstuen; den eneste Stue i Huset, der har Vinduer, heraf Navnet.
Deres Moder har jo været en Del irriteret.... Ida blev ved at se paa ham: -I hendes Tilstand ... over at De var borte.... Ida svarede ikke. Et Nu havde hun lukket sine Øjne og hun følte ikke den Haand, han rakte hende: -Vi venter til iaften. Farvel. Ida havde bøjet Hovedet. Hun forstod det: at hun skulde ikke derind.
Dagens Ord