United States or Russia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men desværre var ikke engang jeg ganske sikker i min Sag, og jeg maatte sige mig selv, at da jeg var opfyldt af en meget naturlig Antipathi mod Stephensen, saa var det ikke saa umuligt, at den forledte mig til at gjøre ham Uret. Og i saa Fald Jeg vaklede endnu og allerede var det gunstige Øieblik undflyet mig. Se, du betænker dig du tør ikke, udbrød hun. Og dog har du kun os to at tænke paa.
Og Thomas, der stod ved Ovnen og skænkede Brændevin til de dansende i et stort Ølglas, ham husker jeg ganske tydeligt. Jeg husker det alt, alt sammen som en herlig, herlig Drøm. Jeg husker Braget, der lød ud i Natten som Øens feberhede Pulsslag, jeg husker Hylet, der hang og skjalv over Bygden som Røgen over en Fabriksby.
Kritikerne frøs gudhengivent paa Flankerne af de lange Bænke, hvor de opslagne Sæder gloede dumt op mod rampen. Balkonen stod ganske tom. Frisens dansende Engle saa' ud, som rakte de Næse ad det tomme Parket.
Undskyld ... bad han angergiven Men Du saa' saa allerkæreste ud. Tegn! kommanderede hun. Ja! Og han tog sin Skitsebog frem og tegnede et Billede af hende, hvor hun stod midt i Havslunde Borggaard som en Fontæne med Vandet brusende ud af Øjne, Næse, Mund og Øren, saa at hendes Kjole, Strømper og Sko, hele Gaardspladsen, Træerne, Parken, Haven den ganske Ejendom drev af Væde ...
Strax efter Jørqen og Bodil .# Magister! Magisteren . Jeg ønsker Eder af ganske Hjerte det Samme, Hr. Captain! Baronen . Velbekomme dem Allesammen! Baron. Claus . Ha, ha, meget morsomt! Baronen . Ja, jeg ikke heller. Sæt et Par Bouteiller Rhinskviin herind, Jørgen ... af den ældste. Baronen . Kom hid, Claus! Her er Noget at skylle Maden ned med.
Da nu Befolkningen ikke har Noget mod Sprængbomber, tvertimod, saa faaer de Lov til at rase saa galt de vil, og det er undertiden ganske forfærdelig galt.
Jeg havde ganske vist helst holdt denne sidste Efterretning tilbage, indtil hun havde truffet sin Afgjørelse, og saa naar hun havde bestemt sig for mig fortalt hende det mundtlig. Men det gik ikke an, at hun kom til Hertz's uden at vide det.
-Ja De har vist ganske Ret, sagde hun: Vi skulde alle søge Virksomhed, sagde hun. Hun rejste sig, nikkede til ham og gik. Herluf stod endnu nogle Øjeblikke, da hun var gaaet.
Saameget var da vist, at maatte Andrea Margrethe og jeg faae Lov til at raade, saa skulde Alt snart faae et ganske andet Udseende. Men godt var det, at Præstekonen ikke hørte vore udmærkede Ideer, thi de vilde vist have vakt hendes Forfærdelse i høi Grad.
Dagens Ord