United States or Cuba ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa kunde man altid sé, hvordan det videre vilde udvikle sig. Han gik frem og tilbage, til han standsede ved Glasdøren og saa' over Gangen ind gennem Restaurationssalene. De var tomme endnu, og de opdækkede Borde ventede pretentiøse og stive med de vifteformede Servietter i Glassene og de pletterede Opsatser fyldte med Tøjroser.
Da vi naaede den, hørte vi en Støj, der lignede fjern Torden. "Hvad er det for en Lyd?" spurgte Nikola vor Fører. Dværgen svarede ikke, men idet han førte os langs med den ene Side af Gangen, holdt han sin Fakkel op over Hovedet og gjorde Tegn til, at vi skulde se. Et Øjeblik forhindrede den flagrende Flamme os i at se noget som helst.
Virkningen er i Reglen meget smuk, hvad den derimod ikke bliver, naar der anvendes een Række Fliser midt i Gangen; særlig naar Gangen er stærkt rundet, ser det hæsligt ud, og Gangen danner ikke længere den rolige ensartede Flade, som er ønskelig for at fremhæve Plantningen.
Og endelig, gaaer han iland, da sørger man for, at han ikke bliver der, til han har ødelagt, hvad han har, og kommer nøgen ombord: man begrændser den Tid, han er iland ad Gangen, men giver ham, saa ofte Omstændighederne tillade det, Lov dertil.
Bægeret og Bestikket havde han nær glemt paa sin Seng. Han stak det ind til en Side i Skabet før han stillede Nøglekurven i en Krog af med Forældrenes hvide Senge. Bybudet var gaaet med den tunge store Haandkuffert, da Marie Pige tog i Spisestuedøren til Gangen. Den var i Laas endnu, han havde glemt at dreje den om igen. -Ja, sagde Adolf, der lukkede op, jeg gik her rundt og klædte mig paa.
Hun skælvede ved at høre en Støi paa Gangen, og hun tog Albumet, Portrættet sad deri ... Hun tog det ud. Ved Siden af Albumet laa en Stump af en Cigaret. Han havde maaske glemt den der, da han gik i Seng. Hun tog den og gemte den. Og med et følte hun en urimelig Længsel efter at sé ham en Gang endnu. Med Lyset i Haanden gik hun hen over Tæppet og lyttede ved Portièren til Sovekamret.
Han kendte hendes Stemme hun havde den Vane altid at snakke lidt højt i Gangene og hans Hjerte stod stille. Han tog et Lys og gik ud paa Gangen. -De her, sagde hun. -Ja i Aften. Stemmen slog Klik for ham. Hun saá lidt paa ham, inden hun gik ind ad Døren, han havde aabnet: -Hvordan det? sagde hun. -Min Kammerat er syg, sagde han og tændte Kandelabrene på Kaminen.
-Naar rejste han, sagde Katinka. -Nu er 'et vel to Uger siden.... -To Uger.... Katinka rejste sig stille og gik ud i Haven. Hun gik rundt i Gangen; hen til Roserne; ned under Hylden: Her havde han været for at sige hende Farvel paa hver Plet, paa hvert Sted. Hun havde ingen Taarer. Hun følte næsten som en stille Højtidelighed.... Der lød et glad Halløj henne paa Vejen.
-Ja, det lumrer, sagde Degnen, med de mange Smaarumper. Moderen lukkede Døren. Paa den anden Side Gangen havde Tine allerede hørt hende og faaet Stuedøren op: -Nej, men kom dog ind, raabte hun, vi har da Varme. Der var altid Varme i Skolen. -Vor Herre bevare os, hvor det lumrer i Skolen, sagde Moderen, der faldt ned i en Stol. Ingen Stole var saa lette at falde ned i, som de hos Degnens.
Undertiden spadserede de i Haven, nede i den store Poppelallé ud mod Mosen, hvor ingen kom, og hvor de kunde være helt uforstyrrede og usete. Kamilla tog hans Arm og, bøjede tæt ind imod hinanden, vandrede de frem og tilbage i Gangen Time efter Time. Forunderligt nok talte de næsten bestandig om Fremtiden.
Dagens Ord