Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juli 2025
Men den ene Herre sagde: -Jeg tror netop Faren ligger her, at Venstre trænger frem langs væggene i det andet Ting. Hans Excellence lo: -Jeg tror, det er ligegyldigt, sagde han: Her i Landet vil vi aldrig faa Partier og altid kun have ét Parti, de Nationalliberale, som skifter Navn.
Og alle satte i Marsch igjen. -Ja, Herren véd, sagde Lange, hvem der har faaet den i Hovedet. Hr. Mølbom lo. -Det er ikke noget at le af, sagde Lange, det er s'gu Faren med Raketstokke at Godtfolk faar dem i Hovedet... De kom ned mod Teatret og hørte en høj Klappen. Det var Publikum ved Hornmusikken, der vilde have et sidste Extra-Numer.
Men Redningsfolkene er i deres Baad som Soldater i en vild og afgørende Kamp: de véd nok, Faren er der, de faar blot ikke Tid til at tænke paa den, de bare gaar løs, gør deres Pligt, alle Kræfter i Brug og ledet af en uvilkaarlig Snarraadighed, fremad mod Sejren eller mod ... nej, de glemmer rent, at Døden er Sejrens Sidemand, deres Hjerne og Hjærte rummer kun dette ene: vi #skal# og vi #vil#!
Hvis jeg vilde se derind, maatte jeg gøre den Klatretur, jeg først havde lagt Planen til, og jeg maatte gøre den straks, og hvis jeg ikke gjorde det, vilde hans Lampe efter al Sandsynlighed blive slukket, og i saa Fald kunde jeg lige saa godt spare mig Ulejligheden og Faren.
Han blev ogsaa belønnet med stormende Bifald og var saa tilfreds med sig selv, at han for Fremtiden kun vilde spille lutter Hesteroller, saa at jeg nu maatte stadig see at finde paa Noget, hvori vi havde Brug for en Hest. Med hans Søster var jeg derimod endnu værre faren, for hun kunde jo ikke engang bruges til at være Hest.
Da han arbejdede med rystende Fingre, undslap Remmen hans Greb, og Trepægleflasken faldt ned for hans Fødder. Jeg bøjede mig ned for at tage den op, og da jeg gjorde dette, kastede Præsten sig over mig og stak Sylen ind i mit ene Øje. Som I ved, mine Venner, er jeg en Mand, der er vant til at se Faren lige i Øjnene.
Det kan til Trods for de kjære Indfødtes Rysten paa Hovedet sne baade otte og fjorten Dage i Træk i Paris. Det er sjeldent, men det kan dog arrivere. Og gjør det det, saa er man temmelig ilde faren med sin Behandling en canaille af Vinteren.
Faren var ikke blot mulig, den var virkelig, den var over mig, og jeg stønnede under den som under et Mareridt. Hvor trygt havde jeg ikke hvilet i min Lykke! Og dog forekom det mig nu, at jeg i Grunden bestandig havde anet en Fare, og at der stedse var draget en Skygge hen over denne Tids klareste Solskin.
Dagens Ord
Andre Ser