United States or Puerto Rico ? Vote for the TOP Country of the Week !


Marie hang, sovende, krumbøjet over Kurven i sit Skød. Huus og Katinka sad tavse, stirrende ud i Egnen. Nu og da talte Bai. -Hoho mine Dyr -Naa saa langsomt Og der blev stille som før. Bai vilde ha'e "en Opmuntring" og fik purret til Marie, til hun fandt en Portvinsflaske. -Vil I ha'e? sagde han. -Nej Tak, sagde Huus. -Det er s'gu Uret, Bai tog Flasken fra Munden.

-Du maa ikke staa her, sagde Madam Bolling saa og rev ham med sig, lobende med den Syge ned over Plojelandet, baerende ham halvt: -Du maa ikke staa der. Det var som Kanonernes Dron sagtnede nu. Bolling gik mimrende, med det rokkende Hoved. Og stottende Manden, selv lammet, fandt Madammen ingen Ord i sin forfaerdede Hjaerne og sagde kun som Tine for to Gange: -Ja, alting er ude af Gaenge.

Efter hans Mening var Skoleplanen af 1850 ypperlig, og der fandt ingen Overanstrengelse Sted efter den. Man burde ikke udelukke noget af Skolefagene, men tværtimod optage en Del flere; Disciplene burde gjøres bekjendt med Alt, hvad de havde Brug for i Livet, og dette kunde gjøres, naar man blot ikke forlangte for meget i hvert enkelt Fag; mange Fag kunde nøies med 1 Time om Ugen.

Hos dem fandt jeg en Aand, der var ligesaa forskjellig fra den i mit Hjem, som fra den artistiske, der var traadt mig i Møde hos Deres Landsmand, og den bidrog uendelig til, at jeg kom saa meget til Ro, som det vel var muligt for mig. Men jeg kan aldrig glemme, at det er Hr.

Men pludselig standsede de midt i det, og de fandt ikke mer at sige, men sad og blev ved at smile, bøjet ind mod hinanden som Folk, der lige vil til at tale, og fandt ikke noget.

Da han naaede den Forhøjning, paa hvilken vi stod, bukkede han og gav os Tegn til, at vi skulde følge ham. Det gjorde vi, idet vi gik op ad de Trin, som han var kommet ned ad, og forbi Forhænget. Her fandt vi igen en Trappegang, der førte til en lang Korridor, paa begge Sider af hvilken der var mange smaa Celler.

Priorinden saa ud som hans Søster, naar hun spaserede ved hans Arm. Men den gamle Spilopmager blev han ved at være. Hvad han fandt paa! Sidste Nyaarsaften, da han indhyllet i et langt Lagen gik gjennem Kapelgangen den hvide Dame viste sig der før et Dødsfald havde han nær taget Livet af hele Klostret. God var han ejegod.

Hans Eftermand i den nysnævnte Bestilling blev C. M. Reisz , en fortræffelig og yndet Læge, hvis glimrende og slagfærdige Vittighed var almindelig bekjendt; hans varme Hjertelag kjendte hans nærmere Venner. Han døde 18. Juli 1902. Ogsaa af mine nærmeste Jævnaldrende og Venner fra Studenteraarene fandt jeg Adskillige ved Universitetet.

Jeg vilde have fraraadet det, først fordi jeg ikke fandt det helt retfærdigt, dernæst fordi jeg som ivrig Skandinav maatte være bange for, at man efter et saadant Skridt i Fremtiden vilde være mindre tilbøielig til ved Besættelser af Universitetspladser i et af de nordiske Riger at søge Raad og Bistand hos Fagfæller i de andre, en Frygt som heldigvis ikke har stadfæstet sig.

Det haaber jeg, for jeg elsker ham virkelig saa højt, at jeg gerne vil være naturlig og være saa elskværdig som muligt. Jeg gør alt det, som jeg før fandt fuldkommen dumt, naar jeg hørte om det. Jeg kyssede hans Brev og sov med det paa Puden ved Siden af mig, og i Morges vaagnede jeg Klokken seks og tændte det elektriske Lys for at læse det igen.