Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 14. juli 2025
Uden Øje og Øre maalte hans Tanker det Svælg, foran hvilket han stod; det var altsaa ham, der var gal, han den melankolske, sky, menneskefjendske, og Faderen var rask, han talte jo, var aandfuld, forynget, omgivet af en Duft af Elegance og Fornemhed ... Hvad var vel naturligere, end at man troede det? Man maatte jo tro det ...
Men op ad Muren paa Huset klatrede en tungsindig og spæd Rosenbusk, der aldrig kom i Blomst. I denne Have kunde man sidde og se ud over Søen, der ved Fiskerlejet skar sig ind i en Vig. Stranden skraanede her ganske fladt ud, og naar det var stille Vejr, laa alskens Affald og vuggedes blidt af de kraftløse Bølger, saa en stærk, raadden Duft nu og da bares ind i Haven.
Der er noget, der stiger lidt til Hovedet, naar man er alene med et Menneske om Aftenen i en Vogn med smukke Skindtæpper. Med Lysene, der skinner ind ad Vinduerne, og saa den svage Duft af en god Cigar. Jeg var frygtelig nervøs. Hvis det havde været Lord Robert, saa tror jeg naa Han bøjede sig meget nær hen til mig.
Den stærke, røgelseagtige Vellugt, der var udruget af Solvarmen paa denne Skrænt, var forfrisket af den Duft, som Regnbadet syntes at have sprængt rundt om, og berusede deraf sang Fuglene op, som om det havde været ved Foraarstid. Aftensolen straalede ind mellem Granerne, hvis buede, frynsede Grene tindrede, som om de hang fulde af Stjerner.
-Og saa Bjergskovens Duft, som synker derover ... Han holdt inde, og sagte, uden at løfte Hovedet, der hvilede mod Monumentet, sagde hun. -Ja det er smukt. Der blev atter en Taushed, Schønaich bøiede sig over Roserne. Han rettede sig igen og i en helt anden Tone sagde han: -Men det bliver altfor køligt for Dem Ellen foer sammen: Hvilket? Hun var saa langt borte ja, det bliver køligt.
Et Fløjelsslæb tungt gjennem Rækkerne, i Næserne Duft af Verveine; og Fløjdørene lukkes bag Majestæternes hilsende Ryg. Gæsterne dvæler i ærbødig Bøining. Porten slaas op og slaas i. Majordomus med sin Stav vender tilbage; Grev og Grevinde Urne kommer, hver med sin Kandelaber: de har lyst Majestæterne ned. Med et brydes Rækkerne under forvirret og hundredestemmet Støi.
Og han kunde ikke fatte, at den skønne Frue, der jo var «bedre vant», som han udtrykte sig, kunde finde nogen Glæde i at sidde ene med ham og se saa venlig og smilende ud og af og til læne sig over imod ham og lægge sin fine, hvide Haand paa hans Arm. Og saa den Duft, der udgik af hendes Haar og hendes Klæder! Han blev mere og mere forvirret.
Saa tog hun Veien gennem Haven ned til Skoven. Der var noget borte en Bakke, hvorfra man kunde se Havet som en skinnende, blaa Stribe langt ude i Horisonten bag Lyng og Marker. Der laa hun saa halve Dage med Ansigtet op i Solen og stirrede. Eller hun krøb op i et af de store Lindetræer i Haven, og gemt mellem Grenene sad hun Timer igjennem, halvt fortumlet af den sødlige Duft.
-Hed bli'r den, tilstod en af Herrerne halvhøjt; Kavalererne, der mest var yngre Fordansere fra Foreningen, pustede allerede i den stærke Varme, der var gennemtrukket af en let Duft af Benzin fra de mange Handsker. Nede i Stueetagen gik Hr. Gravesen og drejede uroligt foran Balsalsdøren ventende paa Pianisten. Da Herluf ringede paa Klokken henimod elleve, blev der lukket op af en hed Danser.
Dagens Ord
Andre Ser