United States or Russia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Klare, gyldne glide Dagene hen, saa stille, at man mærker det knap. Naturen ligger hvilende og nyder sin Pragt, sine glødende Farver, sin vellystsvangre Duft. Og Menneskene aander al denne Skjønhed ind og nyder som Naturen. Hver Bolig er et Velværets Tempel.

Dette Sted var sammenvokset med deres Kærlighed; Heliotropernes Duft, Græsbænken, paa hvilken de havde siddet, de høje Planter, til hvilke de havde lænet sig , alt fortalte dem om Hengivelsens utrolige Øjeblik, hvis Berusning gemmer al Kærlighedsforholdets Lykke som Frøkornet Planten.

Et lille Rosentræs lyserøde Knopper udsendte en fin Duft ...

Da jeg kom til Troas for at prædike Kristi Evangelium, og der var åbnet mig en Dør i Herren, da havde jeg ingen Ro i min Ånd, fordi jeg ikke fandt Titus, min Broder; men jeg tog Afsked med dem og drog til Makedonien. Men Gud ske Tak, som altid fører os i Sejrstog i Kristus og lader sin Kundskabs Duft blive kendelig ved os ethvert Sted.

Flyge følte en stedse mildere og fredsommeligere Stemning dale ned over sig. Den lune Stue med dens vage Duft af Blomster, dens renlige Fordringsløshed og sirlige Orden den hvide Dug og den pyntelige Opdækning med det gamle Spisestel og de smaa Frynseservietter alt dette fik i det dæmpede Lampelys et Skær af naiv Hygge, der dulmende trængte sig ind i hans Sind.

Formeres ved Deling, men naar først den fulde Udvikling andet eller tredje Aar. Fordrer god Næring, dyb Jord og Vanding. Hvide Ærteblomster, næsten uden Vellugt i Juli-September. Anvendes til Spalier, og ad Træer, paa Balustrer, eller hvor der ellers er Plads for en klatrende Staude. Den, der paa denne Plante kunde overføre de etaarige L.s Duft og Farve, vilde let blive Millionær.

De kørte ganske langsomt. Hestene raslede i Seletøjet, utaalmodige efter at komme hjemad. Saa gik de atter stille Fod for Fod. Der var som i Vaar en Duft fra Græs og Træer. Saa stille, at man hørte Draabernes Fald, naar de en efter en glede fra Pilenes Blade ned i Strømmen. -Hvor Natten er smuk. Hendes Højhed aandede dybt. Hun sad med tilbagelænet Hoved og saa op i Natten.

Naar Huus var færdig derude, kom de ind til Kaffen. Der var lunt og godt og Duft af et Par Potteplanter, som blomstrede i Vinduet endnu. -Ja det er det, jeg siger, sagde Huus og gned Hænderne, hos Fru Bai er der rart. Hyggen kom ogsaa med Huus. Der var saadan en stille Tilfredshed ved ham; mange Ord havde han ikke, og sjældent "fortalte" han noget.

Og han slog Armen om hendes Liv og drog hende med sig gennem Entréen og ud i Haven ... Luften var lun og fuld af Duft fra de duggede Roser. Isidor og Rositta gik ned imod Dammen: Nu skulde vi have haft noget Brød til Fiskene ...! sagde hun. Det har vi!

Thi en Kristi Vellugt ere vi for Gud, iblandt dem, som frelses, og iblandt dem, som fortabes, for disse en Duft af Død til Død, for hine en Duft af Liv til Liv. Og hvem er dygtig dertil? Thi vi ere ikke som de mange, at vi gøre en Forretning af Guds Ord, men som af Renhed, som af Gud tale vi for Guds Åsyn i Kristus. nterne 3