United States or Ethiopia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Dog det brød jeg mig ikke om; jeg saae ikke engang ret paa Damerne, thi jeg havde kun i Sinde at dandse med Emmy og Andrea Margrethe. Men med hvem af dem skulde jeg dandse den første Dands? Det var det store Spørgsmaal, paa hvis Afgjørelse mit Livs Fremtid skulde beroe. Thi jeg havde nu fuldt og fast besluttet, at den af dem, som jeg dandsede første Dands med, hende vilde jeg frie til.
Havde jeg indskrænket mig til at kræve denne Reform, havde jeg dog vel kunnet fremkalde en Resolution om, at dette burde gjøres; men jeg havde jo villet behandle Sagen i sin Helhed, og saa mødte jeg det brændende Spørgsmaal om Udtalen af c.
Og da hun var saa stædig, saa vendte han den op. „Læg Stenen paa Kajaken!“ „Nej!“ „Men saa læg dog Stenen paa Kajaken!“ Og saa gjorde han det. „Gaa nu ind!“ „Nej!“ „Men saa gaa dog ind!“ Og saa gjorde han det. „Træk din Pels af!“ „Nej!“ „Men saa træk den dog af!“ Og saa gjorde han det. „Tag dine Støvler af!“ „Nej!“ „Men saa tag dog dine Støvler af!“ Og saa gjorde han det.
Saa uimodsigeligt som dette var, fandt det dog liden Indgang hos Størstedelen af Skolens Lærere; de vilde nu engang hellere være Videnskabsmænd end Kunstnere. Det faldt naturligvis hverken mig eller nogen Anden ind at nægte, at en dygtig Pædagog ogsaa igjennem Forelæsninger kunde give de vordende Lærere mangen nyttig Anvisning; men havde man en saadan Mand?
Men da der saa kom Melding om, at der var Mennesker inde i Straahytten, og at man havde hørt dem skrige og jamre og raabe om Hjælp, da var Folk styrtet som besatte af Sted ned gennem Haven og Bøgealleen. Thi nu var der dog virkelig noget af Interesse at løbe efter.
Hun døde som en fager Blomst, der knækkes. Ingen Rose, ingen Lilje heller. En sælsommere Blomst med sære Fibre, opplejet i sene Aar af en taalmodig Gartner; en mangefarvet Kalk, saa skøn i Lyset, men som mod Aftenstid lukker sig sky.... En Sejrssang, Smerten kvalte i Struben.... En Fremmed paa Jorden og som dog blev elsket som en sjælden Gjæst.
Hun var en rar Pige, og Christian holdt meget af hende; men der herskede dog et underligt Forhold mellem Christian og hende. Til Tider var han stærkt optagen af hende og favoriserede hende paa sin første Kones Bekostning. Til andre Tider forskød han hende og jog hende ud af sit Hus. Han bebrejdede hende navnlig, at hun ingen Børn fødte ham.
Hendes Naade førte sine Hænder ned over hans Haar og ned over hans Hals: -Hvad er der sket? Hvad er der dog sket? Jægermesteren blev kun ved at hulke: -Jeg kan ikke sige det. -Men er det ordnet, spurgte Hendes Naade og knugede Hænderne sammen. -Ja, sagde Jægermesteren og løftede Ansigtet, mens den ludende Krop faldt sammen igen: -Det er ordnet.
Frøken Rosenfeld gik med Ida over Pladsen, da hun pludselig følte Taarer paa sin Haand: -Men hvorfor græder Du? spurgte hun. Barnet svarede hende ikke. Skovrideren stod med sin Kone oppe i Dansesalen i Krogen ved det nederste Vindu; Raketterne steg stadig op i Natten, for der var mange, men smaa var de: -Herregud, Mo'r, sagde Lund: hvor er 'et dog sørgeligt.
Moderen blev ved at fortælle med Brevene i sit Skød, om sin Ungdom, om de Dage, der svandt. Men paa én Gang sagde hun: -Naa, der er Ting, man aldrig skulde tænke paa. Tine sagde: -Det er dog altid godt at tænke paa Lykken. -Nej, Mindet om den slaar ihjel. Moderen stod op: -Men, aa, hvor var det dejligt at løbe paa Skøjter, sagde hun. Saa løb hun ud til de hvide Kager. Nu maatte de være piskede.
Dagens Ord