Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 23. juni 2025
-Vi skal slutte Kortègen, sagde han. Og Kammerjunkerinden, der var Datter af en Hof-Glas-Handler, sagde med et Blik paa Skærmbrædterne: -Hvor det er bekvemt, at De bor i samme Hus som Deres Tante. -Ja, sagde Karl, der havde fulgt hendes Blik: Skærmbrædterne er Familieeje, jeg tror s'gu, vi har arvet dem.
Konversationen gik over til større Almindelighed: Disse Landsbypiger i det hele, mente Løjtnanten ... det er godt nok ... jeg mener ... Men ser De, Forstander ingen #Dannelse# Nej, Byen véd De det er no'et ganske andet.... Løjtnanten havde "fundet no'et" -Ser De man bor jo i Kvarteret ... Dér har de jo lagt #Slottet# man #maa# jo bo dér ... enten paa "Berren" eller paa "Vesten"....
Jeg kender jo ikke nogen videre her i Byen, vedblev Otte Iversen af danske at være. Aa, nej. Mikkel mente, det kunde have sin Rimelighed. Han tav, og de fulgtes ad helt op til Frue Kirke uden at sige noget. Hm! Otte Iversen rømmede sig. Har De ikke Lyst til at følge med hjem, hvor jeg bor og drikke et Bæger Vin? Han talte i en anden Tone nu, koldere og som det lod mismodigt.
Altsaa blot har foregivet Indbrudstyveriet og givet en af sine Venner mit fatale Ægteskabsløfte som Vaaben imod mig.« »Har De noget at holde Dem til i den Opfattelse?« »Ikke Spor; men jeg kunde tænke mig det.« »Hvem bor i Huset foruden Frk. Darling?« »Hun bor der alene med sin Tjenestepige.« »Hvad savnes foruden Dokumentet og Smykkerne?« »Det aner jeg ikke. Jeg ved kun, hvad hun har fortalt mig.
Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpå. Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri. Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder på den.
Faderen dunkede paa Døren inde i sit Værelse, ved Siden af Moderens: -Stella, Stella, raabte han: husk dog, vi er ikke hjemme. -Hva' si'er dog de fremmede Mennesker, som ellers bor her i Huset? -Kære Fritz, la'e dem si'e. Moderen var i Seng igen og slog Hænderne ned over sin Dyne: -Hvem kender de Personer? sagde hun.
I har laant Fyren jert Tøj for at gøre ham mere ukendelig og maa selv løbe om i bar Skjorte, til I naar hjem. I bor her i Nærheden! I har mere paa jeres Samvittighed! Jeg kan se det paa jer, man narrer mig aldrig.« »Kære Hr. Herredsfoged ... vi forsikrer, vi blev overfaldet ... De kan naa Fyren endnu ... han tog vort Tøj ... tvang os med Magt.«
De kan derfor tænke Dem, hvor glad jeg er ved at træffe Landsmænd," tilføjede han med et belevent Buk. "Saa bor De altsaa her?" "Ja, det vil sige længere Syd paa, ved Grænsen af Chile. For Øjeblikket er jeg paa Vejen til Atacama." "Atacama, er det ikke et øde Territorium?" spurgte Dick. "Er vi da i Nærheden af det?" "Ja netop, min Ven, vi er lige paa Grænsen af den.
Derinde bor vor Logerende, et meget net Menneske, men han ryger evig og altid. Ryger De ikke ogsaa? De maa endelig ikke genere Dem, det smager saa godt til Kaffen, siger de. Vi har nemlig Logerende, ellers kunde vi ikke beholde denne Leilighed, forstaar De nok, og naar man en Gang er godt vant men det har sine Ulemper. Som nu denne Tobaksrøg.
Indtil han pludselig træt og haabløst løftede sine Øjne op mod hende og sagde som i et Skrig: Dét nytter ikke! Det nytter ikke! Menneskene bôr for langt fra hverandre! Lørdagen den fjerde Maj døde Jens Oluf Rasmussen. Og samme Dag fødtes i Villa Seemann det ventede Barn ... Det havde været en vanskelig Fødsel.
Dagens Ord
Andre Ser