United States or Lesotho ? Vote for the TOP Country of the Week !
Berg sad ved Vinduet naermest Trappen der kunde man se hele Laengen, hvor Bolling, stottet af Tine, blev ved at stotre frem og tilbage i den sidste Sol: -Ja, der kravler han, sagde Madammen, der kom op ad Trappen og fulgte Bergs Blik : aa, ja han faar dog slikket lidt Sol. Berg gik ud, ned over Pladsen til Laengen. Ja, her er Lae, Skovrider, her er Lae, sagde Bolling og tog hans Haender i sine.
-Ja, Barn, gaa gaa, sagde Madam Bolling, der tog fat paa det daglige og ikke havde mer Sans end det udasede Dyr, der kun foler Selen og slider. -Og det ta'er kun til det ta'er kun til, sagde hun. Selv Trappens Trin, hvor Tine stod, rystede under Jordens Ryk. Vogn efter Vogn sled sig endelost op forbi Kroen.
-Men " dernede " sagde Madam Bolling hun horte Skovriderens Stemme over Pladsen, han kom saa tidt og besogte Officererne i Skolen, nu, om Eftermiddagene ; men "dernede", sagde hun bekymret, bliver alle Lofter sorte. Madam Henrichsen svarede ikke; hun havde sit Ore efter Gaestestuen, hvor Tinka lo og glanede.
Tine kom frem i Doren til Skovriderens Stue: Vil I se, sagde hun, nu er vi faerdige. -Ja, lad os det, svarte gamle Bolling, og de gik ind gennem Skovriderens Stue i det blaa Kammer, hvor den ene smalle Seng stod forladt op ad den lyseblaa Vaeg, og der var koldt, saa de to Gamle skuttede sig ved det. De stod alle tre foran Sengen Tine havde haengt Fru Bergs Billede op ved Hovedgaerdet.
-Aa, saa Gud ske Lov, aa, saa Gud ske Lov, sagde Madam Bolling og satte sig af Bevaegelse. -Og her er jo ogsaa nok at gore her, sagde Tine som for. -Aa ja er det ikke sandt? Aa saa Gud ske Lov ... Bolling, Bolling, raabte Madammen ind hojt og glad, vi beholder hende aa, jeg vidste det, aa, jeg vidste det, naar han lovede det. -Naa, min Pige, naa, min Pige, sagde gamle Bolling tyssende.
Laenge stod han med sine Ojne faestede paa det stille Hoved som sunken hen i en smertelig Andagt. -Ja, sagde han og loftede de foldede Haender naesten op til sit Hoved: Gud tilgive os Gud tilgive os alle. Madam Bolling havde bojet sit Hoved ned mod sin dode Datters Pude.
Sygepasseren bragte de Saarede Mad. Aftenklokkerne begyndte at ringe man horte dem knap gennem Kanonernes Larm. Saa blev der atter stille i Stuen, og Skumringen begyndte at laegge sig over Rummet. Fru Appel sad kun som for foran sin slumrende Son. Madam Bolling kom ind; hun turde naeppe hviske.
Madam Bolling blev ved at byde: -Tine, du skulde selv ta' dig en Bid, sagde hun, hun smager ikke Mad, Skovrider, hun smager ikke Mad. Berg vidste ikke, hvorfor han naesten tvang hende til at spise, hvorfor han vilde , at hun skulde spise ligesom han. Men hun gjorde det, og de sad ligeoverfor hinanden foran Madam Bolling.
Madam Bolling stod et Nu og gav sig saa til at le gennem Kuldegysningerne. -Ja, ja, ja, sagde hun halv lallende, det er hun, det er hun ... At man ikke taenkte paa det strax. Hun har villet ha'e Efterretning hun har jo villet ha'e Efterretning om Skovrideren om Skovrideren
-Hun skriver godt, hun skriver godt, sagde den Gamle igen fra den anden Side af Sengen. -Ja, Bolling, ja. -Ja Herre Gud, aa Herre Gud, det er nu hans Glaede, forklarede Madam Bolling.
Dagens Ord