Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 18. juni 2025
Det staar jo der i Fortougsdammen som Fisk i Stimer, saa velplaceret som muligt til at lade sig fange. Fotografen forvandler Partiet omkring Café Riche til en Fehave i Fuldmaaneskin for at underrette om, at han tager Billeder ved elektrisk Lys.
Men paa en Gang blev Ida genert eller hvad det var, og hun fandt ikke noget at sige, mens Karl, der maaske ogsaa var en Smule benovet, sad tavs og røg og læste Indskriften paa Kaffekanden, Hædersgaven, til han pludselig sagde, det kom saadan plumpende: -Ja, gamle Brandt holdt s'gu meget af Kaffe. De lo begge to, og Ida hentede de gamle Billeder. Karl tog dem og Isen var pludselig brudt.
-Hvad tænker De dog paa? spurgte hun ofte. Hvor kan De dog sidde saadan uden at tage Dem det allermindste til? -Tænker paa? Jeg ser blot saa mange Billeder for mig ... -Billeder? Og han faldt hen igen; og naar hun løftede Ansigtet fra sit Broderi, saa hun ham atter med de vidt opspilede Øine fæstede paa Himlen.
Nej, ikke Slægterne, lille Ven. Véd Du, hvad jeg tror, Fætter Isidor? ... Jeg tror, at Du siger alt dette om Dig selv bare for at være interessant ... saa sund og kraftig Du ser ud! Jeg er en kalket Grav ... smilede han, idet han samtidig godt indsaa, at der var noget perverst i at ligge her og tale saadan til et Barn. Og alle de morsomme Billeder, Du tegner! vedblev hun.
Thi da jeg i nogen Tid ret havde qvæget min Sjæl ved Beskuelsen af hendes Billed, saa fremstege pludselig atter Emmys og Andrea Margrethes Billeder for mine Tanker, og denne Gang ikke blege og sorrigfulde som før, men leende og muntre og friske og straalende, saaledes som de vare i Virkeligheden.
I Danmark havde vi dengang saa godt som ingen antike Marmorstatuer, medens Stockholm fra Dronning Christinas Tid dog besad adskillige, navnlig den ikke med Urette roste Endymion. Malerisamlingen var ophængt i et snævert og daarligt Lokale; jeg husker ikke andet deraf end et Par prægtige Billeder af Jan Steen.
Og hun vilde kun have døde Ting om sig, som ikke bragte Smerte. Men atter slog Trøstesløsheden hende med Fortvivlelse, saa hun græd og atter blev hun sløv. Det var Sjælens Dødskamp. Hun vilde samle hans Billeder sammen og tage dem med alle. Hun reiste sig, og hun gik ind i Dagligstuen, og hun tog Fotografierne ud af Albumerne og vendte tilbage med sin Skat.
Nej, ellers Tak, min bedste! sagde hun Jeg har danset her, da Gulvet var helt! Proprietærerne gik rundt og saa paa Forfædrenes Billeder, som hang omkring paa Salens Vægge: Gamle, stive Herrer i Fløjel og med Pibekraver og Kaarder; og ældre og yngre blegfede Damer med Haaret i Bukler og Kjolerne staaende omkring dem som fyldte Balloner.
Mest holdt han af de skinnende forgyldte Bronceting og af Dekoratørudstillingerne, hvor lang Silketøjer flød. Der stod han og maabede. Men længst kunde han dog gabe foran Boghandlervinduerne. Det var Olietrykkene han elskede. Billeder, hvor Mænd i Fløjl sidder til Bords med Kvinder i Silke og Drapperier af rødt og paa Bordet Pokaler af Guld. For nu var han fjorten Aar.
Hundrede Billeder og hvert stikkende som en borende Naal kom op i det Nu: Billedet af de Gamle, den lallende Mand, af Madam Bolling, af hendes Ojne, hendes Ojne, der ikke mer kunde graede, og af hende, af Tine, saa livlos, som var Sjaelen dod i hendes Krop.
Dagens Ord
Andre Ser