Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 14. juni 2025
Judithe's Ansigt klarede op til at stort Smil, og vi havde Tilladelsen med det samme. „Barbara maa da oven i Købet være glad for den Tidkort!“ mente hun. Nu blev Gulvet fejet, og Husets Børn og ældste klædte sig af og lagde sig paa Briksen. Men Musiken der fandtes kun en eneste Harmonika paa Pladsen! Gamle Essaias reddede nu Situationen.
-Der er Mødre, som dør, mens deres Børn er smaa, sagde Moderen. -De har det bedst, sagde Elsebeth. Der var stille i Stuen. Ogsaa Uhret var gaaet i Staa. Elsebeth trak det ikke mere op. Naboens Kone kom til sin Tid efter Solen og bragte Elsebeth op og bragte Elsebeth til Hvile. -Men tilsidst saa tænker man kun, hvad vel det Hele skal til. -Hvad mener Elsebeth?
Og er det ikke ligesaa berettiget at sætte sin Glæde i det som i at æde og drikke og sætte Børn i Verden? Enhver har jo sin Lyst. Nogle finder deres Morskab i at spise Østers, Andre i at samle paa Frimærker, atter Andre i at holde Moralprækener. Hvorfor saa ikke lade dem hver følge sin?" "Du taler, som om der kun var Spørgsmaal om Lyst." "Ja, vi kan jo godt give det et andet Navn.
Ida saá op i hans Ansigt og smilte, hun ogsaa: -De er saa god, sagde hun. De havde halvhvisket begge to som Børn bag en Lærers Ryg. -Ja, det vil jeg nok si'e, sagde Karl og lo. Inde i Spisestuen fik han Klaveret op og begyndte at spille paa en Vals, saa Strengene føg. Fru von Eichbaum var ovre hos Søsteren.
Fru Jürgens raabte op, og Konferentsraadinden og Fru Knudsen var saa ivrige som Børn: Hva' for et Numer? hvad sagde hun for at Numer? sagde Etatsraadinden.
Men Moderen sagde til Tine fra Skolen: -Kære Ven, Børn er Børn, hvad de ikke hører her, det hører de i Borgestuen. Det var særdeles sandt. Børnenes gladeste Timer var i Borgestuen. Der var saa koghedt, saa de blev glorøde i Hovederne, mens de sad i Krogene og hørte til. Der var bestandig stor Forsamling fra hele Landsbyen, fordi aldrig nogen tænkte paa, hvormeget øl der blev fyldt i Krusene.
»Men hvor i al Verden kjender Du alle de Børn fra, Christopher?« spurgte jeg tilsidst. »Emmy har lært mig Navnene paa dem i Sommer, da jeg var herude.«
Engtaagen lægger sit kølige Slør om de skælvende Lænder, og Jorden puster ud i et dybt, fredfuldt Aandedrag. Jeg gaar. Ingen Steder vil jeg være. Jeg er ude at fange mine Tanker. Jeg hører Planterne gro, jeg ser Bladene vokse bag Knopperne, mit Sind fanger Lyden af et Æg, som knækker i et Fuglebo ... Mine Tanker fører mig om. To Børn løb vild i Skoven. De var ude for at plukke Bær en Sommerdag.
Og sikke Negle! Smør De dem med Pomade, Greve? De er da pænere end dine, Far! sagde Karen, der følte sig saaret i sine sarteste Følelser. Helmuth lo buldrende. Hun er sgu allerede væk, Vilde! sagde han. Jaja, det er maaske et Parti! Baronessen rystede misbilligende paa Hovedet: Saadant noget siger man ikke til Børn, Helmuth! Aa, Fanden, en Spøg! ....
Thi så mange som drives af Guds Ånd, disse ere Guds Børn. I modtoge jo ikke en Trældoms Ånd atter til Frygt, men I modtoge en Sønneudkårelses Ånd, i hvilken vi råbe: Abba, Fader! Ånden selv vidner med vor Ånd, at vi ere Guds Børn. Men når vi ere Børn, ere vi også Arvinger, Guds Arvinger og Kristi Medarvinger, om ellers vi lide med ham for også at herliggøres med ham.
Dagens Ord
Andre Ser