Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 5. oktober 2025
„Han er vist myrdet!“ raabte hun grædende ind ad Vinduet og løb saa sin Vej for at søge efter ham. Først ud paa Natten kom hun jamrende tilbage; nu havde hun fundet ham .... Og saa lukkede hun sig inde i sit Hus sammen med sine seks Børn for at sørge. Vi boede dengang ved Anoritôq; det var langt ud paa Efteraaret, da Aviaja blev myrdet.
-Naa, sagde Berg og trak lidt paa Skuldrene. -Ikke til noget? sagde Lange med Lys over ansigtet; det er det, jeg altid har sagt. Farvel, du. Lange skred fløjtende ned ad Trappen, mens Berg gik ind i Redaktionen. Inde i Redaktionsstuerne var det allerede begyndt saa smaat at mørkne. Det var de halvt private Audiensers behagelige Time.
I de fremmede Mariner, navnlig den nordamerikanske, lader man Folkene faae Landlov paa en lidet hensigtsmæssig Maade, idet man, efterat have holdt dem i halve Aar ad Gangen ombord, slipper dem løs i et Par Dage, og derved aldeles priisgiver dem for alle Lidenskaber, som de ikke undlade paa det Eftertrykkeligste at tilfredsstille, til Skade for deres Helbred og til liden Ære for det Skib og den Nation, som de repræsentere.
Jeg kender jo ikke nogen videre her i Byen, vedblev Otte Iversen af danske at være. Aa, nej. Mikkel mente, det kunde have sin Rimelighed. Han tav, og de fulgtes ad helt op til Frue Kirke uden at sige noget. Hm! Otte Iversen rømmede sig. Har De ikke Lyst til at følge med hjem, hvor jeg bor og drikke et Bæger Vin? Han talte i en anden Tone nu, koldere og som det lod mismodigt.
»Det har Du Ret i, Mo'er«, sagde Præsten. »Ja Mo'er siger ikke meget, men det hun siger, er altid godt. Saaledes skulde De ogsaa bære Dem ad, Nicolai. Lad mig nu engang høre, hvad har De haft for Tanker paa Aarets sidste Dag?« Jeg havde ikke Lyst til saaledes at staa aabenbart Skrifte og svarede derfor undvigende: »Aa, jeg har tænkt paa, at imorgen er det Nytaarsdag.«
"Men hun er slemt afrakket ... han stjal og løb fra hende" ... William syntes ikke at høre, han gjorde et Ophold, som om han ledte efter Ord, derpaa sagde han ilfærdigt: "Vil Du høre det?" og rejste sig. "Naa, spørger Du mig endelig om det," sagde Gerson sindigt, lukkede Bogen og stod op. De gik henad Gangen uden at tale videre og ned ad Alléen.
Karl og han gik ved Siden, af hinanden hen ad Fortovet. Karl røg og Knuth gik og tyggede paa sin Stok. -De er en lykkelig Mand, Eichbaum, sagde Løjtnanten saa. Karl skød Cigaretrøgen fra sig, men Knuth sagde i samme drømmende Tone: -Ser De, det er de ømme Piger, man ska' ha'e. Karl gik lidt, før han sagde: -Ja, det er nok de bedste at ha'e.
Og nu sad han i Lænestolen og saa ud ad Vinduet. Højt oppe drev der nogle lette Skyer. Vinden legede med dem: de var ganske i dens Magt, hvirvledes om, skiftede Form, splittedes og samledes paany. Deroppe, deroppe der var der ingen Ufrihed og intet Nid for der var der ingen Mennesker, ingen Smaalighed, ingen skulende Mistænksomhed. Men dette Rige vilde Menneskene erobre.
Han begyndte at slaa den nye Løber op ad Trappen. Hammerslagene lød, mod det hule Træ, Slag efter Slag, op i Huset. Georg vaagnede paa sin Stol ved Døren og gik ind: -Klokken er to, sagde han og blev staaende paa Dørtrinet. Hans Excellence drejede Hovedet og havde halv skjult et Brev i sin knyttede Haand: -Bring mig Frakken.
Stuepigen havde det med Hovedpine. Hun bandt sit Hoved ind i Haandklæder, saa hun lignede en Haardt-saaret, og gik ud og ind ad Døren, mens hun jamrede. Midlet mod hendes Onde var en ustanselig Kaffestrøm og hun foretog sig intetsomhelst. -Jeg finder Hannes Koste allevegne, sagde Moderen. Kostene var forladte.
Dagens Ord
Andre Ser