Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 22. juni 2025
Øjeblikkelig begyndte Fru Thoras Tommelfingre at snurre: Ak ja ...! sukkede hun Døden ... Døden ...! Paa Torsdag, sagde Isidor. Du skal vel følge ? spurgte den gamle Herre. Ja. Ja, jeg duer ikke mere til at være med til den Slags Narrestreger! brummede den gamle vredt bare ved Tanken om, at nogen muligvis kunde falde paa at opfordre ham dertil Man staar der og samler Gigt!
Et blaat Mærke tværs over hendes hvide Arme og en Hundepisk, slængt hen ad Gulvet, fortalte os, at vi ikke var kommen tidsnok til at beskytte hende mod hans Brutalitet. Han gav et Hyl fra sig som en Ulv, da vi brød ind, og var øjeblikkelig inde paa Livet af os, huggende og stødende under en Strøm af Eder. Jeg har allerede tidligere nævnt, at der var daarlig Plads i Værelset til at fægte.
-Ja det er kun han holdt stadig Papiret mellem Fingrene et lille Bevis, Deres Naade et lille uskyldigt Bevis naar han smilte saadan, saa man alle hans Tænder Grev von Waldeck er i øjeblikkelig Forlegenhed og jeg skulde gjærne ... Det er bare et lille #Æresbevis,# Deres Naade.... Manden rakte Papiret frem, og Priorinden tog det med Spidsen af to stive Fingre. Haanden faldt tilbage i hendes Skjød.
Imidlertid er det ikke tilladt Bonden at tænke, naar Skakspillerens Fingre flytter ham frem paa Brædtet. Jeg gik derfor øjeblikkelig ned og sadlede min store Hest, Rataplan, hvorefter jeg begyndte min ensomme Rejse.
Jeg havde ganske den samme Følelse som den Gang ved Eylau, da jeg laa med mit brækkede Ben og saa Feltartilleriet galoppere lige imod mig. Jeg var klar over, at dersom jeg blev opdaget, vilde jeg øjeblikkelig blive skudt som forklædt Spion.
Men her, stillet lige over for en af sine egne, et Menneske, der var rundet af samme Rod som hun selv, en ærlig, usammensat, »ukultiveret« Sjæl, hvis Veje var retlinede, og hvis Væsen ikke kendte til Forstillelse, ... tog hun øjeblikkelig og instinktmæssig hans Parti. Og hensynsfuldt og afdæmpet havde hun sagt ham, hvad han var beskyldt for, men at hun ikke troede det.
Greve ... Havde jeg vidst, De vilde opføre Dem saaledes ... havde jeg aldrig sendt Bud efter Dem«. »Derfor gaar jeg ogsaa straks«. Detektiven rejste sig. »Jeg skal overgive Sagen til den første Politibetjent, jeg møder.« »Nej, nej, kære Hr. Campnell, bliv nu! Jeg forsikrer Dem for, De tager fejl! Hvis det er Flaskerne, der generer Dem, skal jeg øjeblikkelig tage dem bort.«
Det fortælles om Kaptajnen fra et stort Skib, at da han kom ned i Anna Fabricius' Kahyt, fik han øjeblikkelig Kvalme og maatte op i en Fart paa Dækket for at undgaa Søsyge. Og saa er Anna Fabricius dog saa proper en Baad som nogen. Man maa nemlig indrømme, at #propre# det er Skagboerne af Fiskere at være.
Det var en Storkræmmer i Lybæk, der holdt dette Skib paa Søen, det sejlede med samt sin Ladning rundt til alle de Steder, hvor Landsknægte holdt til i større Styrke. Axel og Mikkel brød øjeblikkelig op, tog deres Vaaben og begav sig ned i Byen. Det var mørkt og taaget i Vejret, Klokken kunde være henad tre.
Alle hans professionelle Instinkter var øjeblikkelig vakte, og han skyndte sig forud, fulgt af alle Søfolkene. "Den sprøjter baade Vand og Damp op," sagde Dick, der havde taget Dyret kritisk i Kikkerten. "Mon det ikke skulde være en Finhval? Men en gevaldig Kammerat maa det da være." "Halvfjersinstyve Fod i det mindste!" bejaede Kaptajnen fornøjet.
Dagens Ord
Andre Ser