United States or Seychelles ? Vote for the TOP Country of the Week !
Frue, dersom De vidste ..." "Jo Tak, jeg ved det saamænd storartet. Men nu maa De tillade mig at tage en Smule ordentligt Tøj paa." "Værs'god." "Jamen naa for Resten: har De set det ene, kan De jo ligesaa godt se det andet med." Hun tog Frisertrøjen af og iførte sig meget koldblodigt sit Kjoleliv. "Nu kan Truttemand gaa ud i Haven og lege," sagde hun.
"Der er jo Ingen, der beder Dig om at gaa med. Har Du Lyst til at blive her og omkomme af Tørst og Varme, saa værs'god. Det er mig saa raslende ligegyldigt." Flyge sagde intet, skønt hun øjensynligt ventede, at han skulde tilbyde hende Ledsagelse. Han havde taget Anna under Armen. Og skønt det voldte dem Besvær at komme frem i Mængden saaledes, blev han ved at holde hende fast.
Atter truede han med Revolveren og smilede ondt. »Tag jeres Frakker af! Naa! En to « Kunstnerne adlød mekanisk og trak Frakkerne af. Fyren saa paa dem, følte paa Tøjet, men syntes ikke tilfreds. »Vesten med!« brølede han. »Jamen, kæreste Herre « Lane standsede midt i Sætningen. Det hjalp ikke at modsætte sig, Vesten kom af. »Saa værs'god, maa vi saa være fri?«
Kan I se, jeg fik Ret!« triumferede Herredsfogden, da de bragte Synderen. »Ja saa afsted i en Fart!« Og tilbage gik det mod Fængslet med det værdifulde Bytte. Herredsfogden fløjtede Dansemelodier af Selvbeundring. »Luk op! Det er Herredsfogden!« Fængselsporten aabnedes straks. »Kald paa Inspektøren!« Inspektøren kom farende i næste Øjeblik. »Værs'god, Inspektør! Der har de Forbryderen.
Selv Dingo stod med Forpoterne paa Rælingen og fulgte Baaden med Øjnene. Pludselig brød den ud i en ynkelig Hylen. "Dingo, Dingo dog!" udbrød Fru Weldon, ubehageligt berørt, "er det din Maade at opmuntre dine Venner paa. Værs'god at opføre dig ordentligt." Men Hunden vilde ikke lade sig berolige, den vendte sig blot om, arrigt knurrende.
Vi er jo paa Landet." De sad lidt og saa paa hinanden. "De tillader maaske, at jeg trækker mine Strømper paa?" "Værs'god." "Jamen saa maa De vende Ryggen til." "Hvorfor maa jeg det?" "Det kan De da nok begribe. Naa, hvad bliver det saa til?" Han gjorde, som hun bad ham. Men mens hun iførte sig Strømper og Sko, forsøgte han et Par Gange at vende sig om. Hver Gang udstødte hun et lille Hvin.
»Værs'god d'Hrr.! 500 Kr. til hver!« Han rakte Betjentene dem. »Lad os saa sige hinanden Farvel og Tak for i Dag!« Opdagerne saa paa hinanden, og virkelig Pengene overvandt Pligten. Nølende sjokkede de af ... Men den mystiske Tyveknægt triumferede. Broderen havde været skikkelig nok til at finde sig i Forvekslingen, ja endog i, at Løsesummen var bleven betalt af hans Kasse.
Dagens Ord