United States or Uganda ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og medens Vorterne paa hans Næse blusser og hans Blik søger Sokrates paa Kakkelovnen, lader Skolens Styrer tre tunge Slag falde paa Synderens Ryg. "Gaa saa!" Rektor stønnede. Synderen satte halvt i Spring udenfor Tæppet.
Og dersom den retfærdige med Nød og neppe bliver frelst, hvor skal da den ugudelige og Synderen blive af? Derfor skulle også de, som lide efter Guds Villie, befale den trofaste Skaber deres Sjæle, idet de gøre det gode. r 5
Naturligvis fik Clara fat i Forbryderen, der næsten ikke kunde løbe for Latter og Skrigen. Hun greb hende i Haaret og holdt hende fast. Hvad skal jeg nu gøre ved dig, dit lille Utyske? Drukne mig! lo Synderen. Godt! nikkede Clara og løftede hende op i sine Arme Godt, min Pige, nu har du selv sagt det. Og hun begyndte at vade udad med hende. Men Karen sprællede i den Grad, at hun slap løs.
"Naa," Han rejser sig, gaar kroget hen over Gulvet med knirkende Støvler, standser et Øjeblik, lægger Fingren paa Næsen og ser op paa Sokrates. "Kom saa her hen!" siger han. Synderen gaar et Par Skridt frem. Rektor stikker Hovedet helt ned imod ham. "Vil Du saa blive bedre?"
Rektor gentog altid saadanne Spørgsmaal, og anden Gang blev Beklagelsen endnu mere sorgfuld og hvislende. En Styrtesø af Spyt ledsagede den voksende Bekymring, og Synderen stod ret uden at turde tørre Spyttet af. Det var jo ham. Rektor saá atter pas sit Offer. "Vil Du da kun gøre dine Forældre Skam?" spurgte han saa atter.
Kan I se, jeg fik Ret!« triumferede Herredsfogden, da de bragte Synderen. »Ja saa afsted i en Fart!« Og tilbage gik det mod Fængslet med det værdifulde Bytte. Herredsfogden fløjtede Dansemelodier af Selvbeundring. »Luk op! Det er Herredsfogden!« Fængselsporten aabnedes straks. »Kald paa Inspektøren!« Inspektøren kom farende i næste Øjeblik. »Værs'god, Inspektør! Der har de Forbryderen.
Han var kun syvogtyve Aar gammel, men følte sig, alt som Sygdommen skred frem, bitter og mistrøstig som en Olding, der ikke taaler at se Ungdommen gro og glædes omkring sig. I Skolen, hvor han før havde været elsket og forgudet af Børnene for sin forstaaende Munterheds Skyld, sad han nu tavs og haard og vogtede agtpaagivende paa en Overtrædelse for med Skadefryd at slaa ned over Synderen.
Derpaa pludselig med stærkt Eftertryk: "Hvad siger din Fader?" Atter det spørgende Knips og et fikserende Ophold. Fra Synderen en Mumlen ... "Naa og din Moder? Det er en meget elskværdig Kone." Rektor slæber betydningsfuldt paa Ordene. "Vil Du huske at takke hende for sidst" ... Synderen tørrer sig skyndsomst i Ansigtet. Rektor ser paa sine hvide, soignerede Hænder, meget bløde Hænder.
»Ja jeg veed det nok, Niels, Du er en brav Karl, som altid gjør din Skyldighed«, sagde Præsten. »Men nu skal jeg give ham nok en Lection, der skal lære ham, hvordan man har at skikke sig, naar man lever mellem dannede Mennesker«, sagde Niels, og beredte sig til at slæbe Synderen afsted, men denne hylede saa ynkelig, at selv Andrea Margrethe gik i Forbøn for den.
Dagens Ord