United States or Guinea-Bissau ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hun saa den naeste Raekke en efter en; Hundene slikkede tovende Ligenes nogne Fodder. Hun gik ud igen; den fremmede loste bag Kirken sin Hest og saa efter hende, saa laenge hun ojnedes. Hun gik kun videre ud af Byen: -Saa maatte Staben vaere i Augustenborg Staben vidste Besked. Tine blev ved at gaa og Hundene fulgte. Solen var nede og mellem Hegnene begyndte det at morknes.

Foran Kroen var der stuvende fuldt af Soldater, der kobslog i sidste Nu om Tobak og fik Feltflasken fyldt. Rundt bag Hegnene kom de i Delinger fra alle Gaarde, mens Signalerne lod, kaldende, hojt, ud over Markerne. Nede foran Smedens lille Lod stod der en Klynge Menige Blaesten bolgede den staerke gronne Rug paa Lodden, mens Karlene droftede dens Kvalitet. -Det er jo fin Jord, sagde En sindigt.

Hun har s'gu faaet et Streifskud, Degnens Tine, af den Praestespire, sagde Sten til sin Kusk, mens de korte hjem ad Gammelgaard til.... ... Ude paa Pladsen blev der tomt saa lidt efter lidt. Smaaklyngevis drev de Unge hjem bag Hegnene. Madam Bolling kaldte paa Tine gennem Huset; hun vilde gaa lidt fra Dorene for at give Madam Henrichsen rigtig Besked. Men hun fik intet Svar.

Det sidste Stykke Vej til Skolen gik de tavse imellem Hegnene. Hans Husmands Sine, der gav sin Ko den sidste Graesning paa en Vejkant, for hun drev den hjem, nejede, med Strikkeposen i Haenderne, da de kom hende forbi. I Skolen sad gamle Bolling paa Trappen med sin Pibe, og kom ned og hilste.

Berg stod taus; i pludselig komne Tanker saa han ud over den skaendede O og sagde sagte: -Hvor Marie dog elskede denne Plet. Tine horte det og hun forstod saa vel. Men nogen ny Lidelse folte hun ikke. Hun syntes kun, at Solen smertede hende og Himlens Blaa gjorde hendes Ojne ondt. Tropperne begyndte at samles og lidt efter lidt kom Afdelingerne frem mellem Hegnene, der knoppedes.

Himlen er et eneste Mørke. I Kakkelovnen buldrer Brændet. Hvert Øjeblik maa der fyres paa. Al Varmen futter ud af Skorstenen. Jeg sidder ved Vinduet og ser ud. Det trækker koldt ved Ruderne. Skoven staar mørk og truende. Øde ligger Markerne. Pløjningerne er haarde og frosne, og Græsset er graagult. Langs Hegnene kryber Buskene sammen.