United States or Togo ? Vote for the TOP Country of the Week !
Efter tredie Akt lod Hendes Højhed den afskedtagende ungdommelige Helt og Første-Elsker ved vort Hoftheater, Hr. Josef Kaim, overrække en pragtfuld Lavrbærkrans." Næste Dag tog det hertugelige Hof Sommerresidents i det italienske Slot. Sommeren gik. Det blev en Tid med Fester, det Efteraar.
Dette var naturligvis en tom Form, ligesom den hele Akt ingenlunde havde den Alvor som nu til Dags, da den foregaar paa Dansk. Min Disputats manglede heller ikke den ret almindelige Tilsætning af Løier, idet min gode Ven, lic. theol.
I Fjerde og femte Akt græd de altid alle tre. Moderens Taarer faldt langsomt over Kinderne ned paa Bogen, Nina sad og snøftede og pirrede sig med Strikkepindene i Haaret. Saa tørrede hun Taarerne af med Strømpen. "Strømpen," raabte Stella. "Strømpen. Den bli'r sort som Jorden til Eksamen." William holdt mest af "Væringerne". Det var Zoë, han helst vilde høre Moderen læse.
"Men saa le dog, dit lille Dyr," hviskede Augustine Brohan ganske sagte til ham; "le dog, Du er jo Figaro." Coquelin gjorde imidlertid kun en fortvivlet Gestus, der betød, at han ikke kunde le. Heldigvis er det parisiske Publikum yderst overbærende mod Debutanter. Man ventede stadig. Femte Akt kom; det er den Akt med den berømte Monolog.
I vaadt Leer, forstaar du, forklarede han Berg. -Ja, sagde Adolf, naar vi nu var over iaften. Det skal være Lønnen for vor Møje. -Ja, sagde Berg, der ikke tænkte paa andet end paa Aftenen og sin »Prinsesse af Bagdad«. -Men, de kommer jo til anden Akt? -Ja, sagde Berg.
Det var noget hen paa Vinteren. De havde flyttet det runde Bord hen til Kakkelovnen, og dér sad de nu Nina og Sofie og arbejdede, mens William læste højt. Det var flere Uger siden, han havde læst for dem, og han læste godt. Nina hørte det. Da de var færdige med anden Akt Komedien var "de Nygifte" sagde hun roligt, uden at se op: "Iaften kan jeg lide det." "Ikke sandt?" fo'r det ud af William.
Men forhaabentlig faar den Kavalér da ingen Børn, saa det bli'r sidste Akt ... Ellers Gud hjælpe Afkommet!" Excellencen modtog Svigerdatteren uden at blinke; hans Frue var mindre behersket, men Ludvig lod sig ikke sige; om Efteraaret fik han Embede og i November stod Brylluppet. Det var 52. I Ægteskaber, som er sluttet efter saa kort et Bekendtskab, er man altid udsat for at tage fejl.
... Første Akt af Prøven var forbi det var Arrangementsprøve paa en Operette, »Den lystige Krig«, som Herluf vilde se at faa op til December for at slaa saa megen Mønt som muligt af den slemme døde Tid og Herluf vendte tilbage til Spenners Kontor, hvor Adolf tog sin Overfrakke paa: -Satan til Svamplugt herinde, sagde han, da han kom ind.
Lige siden den hellige Akt var afsluttet i Kirken om Middagen, havde man „arbejdet“ rundt om ved Gildebordene; der var rig Lejlighed til Overmættelse, og Kaffen smagte saa dejligt efter alt det grove Kød. Men nu var Aftenen kommen, og Dansen skulde begynde. Raab engang en Indbydelse til Dans ud over en grønlandsk Boplads!
"Ikke sandt ..." Derpaa højere: "Overordentlig Lykke. De er vel begyndt paa det store Drama?" "Ja, det er snart færdigt." "Ja saa " "Jo, jeg er i femte Akt." "Naa, Hr. Andersen," sagde Direktøren, "skal vi saa gaa ned paa Seeren?" "Hr. Andersen har taget Aladdin med," sagde William. Direktøren saá lidt paa ham, "Godt," sagde han saa. "De giver jo Stikreplikkerne, Høg." De kom ned paa Scenen.
Dagens Ord