United States or Kazakhstan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Den første Artikel i "Figaro" honoreres aldrig med under to hundrede Francs, og tidt med mere, naar det er et særlig fremragende Navn, der staar under; bekjendte "Kronikører" som Albert Wolff eller Aurelien Scholl faaer tredive tusinde Francs aarlig for et Par ugentlige Artikler, en Gage af ti, femten Tusind kan betragtes som Minimum for en Journalist med noget Talent.

Ladyen lo pludseligt: -Aldrig vil jeg glemme, sagde hun, en Dag han kom til mig og pludselig udfoldede "Le Figaro", der laa paa mit Bord, og mens han med en slank Haand slog ned over den ynkelige Avis, sagde han med en usigelig og træt Forfærdelse aa nej, ikke Forfærdelse, kun en Slags mat Forbavselse: -Alt det handler om Krigen med Kina.

Han ønskede frem for alt ikke Støj i sin Avis og ansaa »Le Figaro« for Mønstret af et Blad. -Ja. Kongressen skulde være skandinavisk med Indbydelse til de finske Læger ... Og det var projekteret at forbinde den med en Udstilling Af hygiejnisk Indhold.... De Herrer talte halvhøjt ind gennem Stuerne, hvor det lidt efter lidt blev mørkt. Kun Gruppen om Hr.

Carolhausen finder hende saa smuk. Ellen løftede sig let, og ser ud under Frynserne af sin Parasol. Spandet er smukt, siger hun. Vognene begynder atter at glide langsomt, vuggende paa deres Kautschukhjul, og lænet tilbage, nyder Ellen taus Hyndernes sagte Bevægelse. Hun kniber Øinene tæt sammen for Solen og hører kun døsig Seletøienes evindelige Raslen og Bladsælgernes Raab: Figaro Gaulois Figaro!

Charlot Dupont behagede, skrev "Le Figaro". Charlot Dupont gik paa en Provinsturnée. Han sad fast i det i hveranden By. Da han kom hjem til Paris, søgte han Plads i et Orkester. Charlot gik op og spillede for Dirigenten. Han var ikke utilfreds. -Ikke ilde ikke ilde ... Men Tonen er tynd. -Instrumentet er saa lille, sagde Charlot. -Maaske. -Deres Navn, min Herre, sagde Dirigenten. -Charlot Dupont.

Emmanuelo de las Foresas lod indrykke i "Le Figaro", at Violin-Underet Charlot Dupont vor berømte lille Landsmand, skrev Bladet efter at have tilendebragt sin triumfrige Verdensturnée foreløbig har afslaaet alle Engagementer. Der styrtede sig ingen. Hr. Emmanuelo de las Foresas ventede en Uge og to Uger: Ikke saa meget som en Provinsturnée. Hr.

"Men saa le dog, dit lille Dyr," hviskede Augustine Brohan ganske sagte til ham; "le dog, Du er jo Figaro." Coquelin gjorde imidlertid kun en fortvivlet Gestus, der betød, at han ikke kunde le. Heldigvis er det parisiske Publikum yderst overbærende mod Debutanter. Man ventede stadig. Femte Akt kom; det er den Akt med den berømte Monolog.

Zola var Theaterkritiker ved "Voltaire" endnu efter at have skrevet "L'Assommoir", i "Le Temps" Redaktionsstab findes Navne som Legouvé, Scherer og Jules Claretie, i "Debats" John Lemoinne, Cuvillier-Fleury, Paul Leroy-Beaulieu og adskillige Andre, der er i hele den franske Skjønliteratur ikke een fremragende Personlighed, som ikke har været mere mere eller mindre nært knyttet til "Figaro", der er mellem alle de yngre Romanforfattere i Vælten ja, man kan gjerne tage selv de lyriske Digtere med næppe nogen, som ikke samtidig er Journalist.

Til Gjengjæld gav han den unge Kunstner Lov til at vælge, hvilken han vilde i det gamle Repertoire. "Saa vælger jeg Figaro i "Figaros Bryllup"," sagde Coquelin strax. Det var et af de største Vovestykker, der kunde tænkes, men Thierry holdt altid sine Løfter, og Coquelin fik Rollen. Alt gik godt, fortæller den nævnte Kritiker, til han skulde ind paa Scenen.

Den stærke Sindsbevægelse, hvori han befandt sig, gav hans til daglig Brug vibrerende Stemme endnu mere Udtryk, hans Mimik og Gestus endnu mere Fortvivlelse og Vildhed. Han gjorde stormende Lykke. Man applauderede uforbeholdent: man havde her en Mand for sig, der kunde være paa een Gang Scapin, Crispin og Figaro.