Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 7. juni 2025


Paa alle Møblerne lyste renvaskede hvide Haandarbejder, og den Messing Spyttebakke, der hver Dag blev forsynet med nyt Sand, luede som en Sol. Længe gik de to Venner udenom alt, hvad der kunde dreje Samtalen hen paa Fru Herding og Anna. Men alligevel laa Emnet Gang paa Gang paa Bunden af deres Samtaler det sitrede i deres Ord og gav dem en Betydning, som de ellers ikke vilde have.

-Stella, raabte Faderen fra Gavlen: -Stella, Du forkøler dig. -Jeg ser kun paa Stjernerne, sagde hun. Hun blev staaende et Øjeblik og holdt endnu sit hvide Ansigt opad: -Det er Fritz' Stjerne, sagde hun, ganske sagte. Og hun gik stille ind. Men at stirre paa Stjernerne var hende næsten en Lidenskab. -Saa er jeg; sagde hun, sammen med alle mine Venner.

"Hun sagde, at Deres Karakter lignede hendes alt for meget til, at De og hun nogensinde kunde blive Venner." "Er det en Kompliment?" spurgte han, og der var et Blink i hans Øjne. "Man maa ikke tale ondt om de Døde," sagde jeg undvigende. Han saá lidt ærgerlig ud, for saa vidt som disse Diplomater nogensinde tillader sig at se ud af noget som helst. "De har Ret," sagde han.

William havde ofte set ham rundt omkring, og Hoff havde interesseret ham. I Begyndelsen havde han ligesom de fleste andre været irriteret paa Hoff; han blev ægget ved al den Støj, som bestandig fulgte ham i Hælene, og som selv hans Venner var tilbøjelig til at kalde Reklame.

Susanne var imidlertid en fortræffelig Fortællerske, saa man gik alligevel en god Del igennem for at være gode Venner med hende. Hun skulde fortælle mig noget om en Djævlebesættelse ved Igdlukasik. Og da jeg havde faaet sat min raadne Torsk til Livs, slog hun mig paa Skulderen og udtalte sin Glæde over, at jeg havde taget til Takke med hendes simple Retter.

At tale to Sprog og veksle Guld med Kobber ... Han taug og blev ved at gaa med Hatten i Haanden. Bedrøvet som før sagde Ellen: -Og nu, Holm, hvad nu? Er De nu lykkeligere? -Lykkeligere? ... Nei ... men nu kan vi idetmindste ikke være Venner ... Ellen rystede paa Hovedet og gav sig til at tale langsomt og sørgmodigt.

Der er et andet og større Bevis paa vor Presses moralske Modstandsevne, mine Damer og Herrer, paa dens sædelige Lødighed: det er dens Holdning i Konkurrencens daglige Fægtning dér staar den sande, den svære Prøve for en Presses Moral. De Herrer raabte Bravo, og med stigende Røst sagde Kaptejnen: -Og her har vor Presse, mine Venner, Samvittigheden ren.

De af Regeringen forlangte umaadelige Summer blev overtegnede tredive Gange i Løbet af en eneste Dag, man stod i Queue hele Natten igjennem for at komme af med sine Penge, Alverden var greben af et formeligt Raseri efter at faa Kouponer i det nye Laan. Med Beundring var Frankrigs Venner, med indædt Misundelse dets Fjender Vidne til denne overvældende Aabenbaring af Landets Rigdom.

Hans Eftermand i den nysnævnte Bestilling blev C. M. Reisz , en fortræffelig og yndet Læge, hvis glimrende og slagfærdige Vittighed var almindelig bekjendt; hans varme Hjertelag kjendte hans nærmere Venner. Han døde 18. Juli 1902. Ogsaa af mine nærmeste Jævnaldrende og Venner fra Studenteraarene fandt jeg Adskillige ved Universitetet.

Foran Fru Weldon stod Negoro, brutal og fejgt nydende sin Magt over den værgeløse Kvinde. "Min gode Kone," begyndte han i en tilstræbt ironisk Tone, "lad mig bringe Dem den triste Nyhed, at Deres sorte Venner, Tom og hans Kammerater, er blevet solgt paa Markedet forleden." "Gud være med dem!" hviskede Fru Weldon. "Nan, det gamle Liv, er død undervejs hertil og Dick Sand er dræbt."

Dagens Ord

overstadige

Andre Ser