United States or Suriname ? Vote for the TOP Country of the Week !


Susanne var imidlertid en fortræffelig Fortællerske, saa man gik alligevel en god Del igennem for at være gode Venner med hende. Hun skulde fortælle mig noget om en Djævlebesættelse ved Igdlukasik. Og da jeg havde faaet sat min raadne Torsk til Livs, slog hun mig paa Skulderen og udtalte sin Glæde over, at jeg havde taget til Takke med hendes simple Retter.

Ved Susannes Fortælling flammede det gamle Hedenskab atter op i dem, og der kom et utæmmet, rovgridsk Udtryk i deres rynkede Ansigter, da deres Fantasi kom i Bevægelse. „Ja, ja, at der dog ikke blev noget af Drabet!“ sagde Rosine. „Ja tænk, saa kunde du nu have fortalt os derom,“ sukkede Sabine. „Ja, saa kunde jeg nu have haft en artig Fortælling at give til Bedste,“ sluttede Susanne.

Du er et forældreløst Barn ligesom jeg, og jeg tænkte at jeg kunde hjælpe dig,“ sagde han venligt. Men jeg var saa angest for ham, at jeg løb min Vej og skjulte mig.“ En Aften sad jeg i mit Telt, træt af Sagn og led ved Overtro, og skulde have lidt Hvile, da der kom Indbydelse fra gamle Susanne. Jeg kom ....

Saa stor var hans Magt, og derfor var Menneskene bange for at lade ham leve ... Fortalt af Nukarajua , der indvandrede til Vestkysten for c. 15 Aar siden for at lade sig døbe sammen med sin Slægt. Fortællersken er c. 60 Aar og indvandrede til Igdlukasik paa Vestkysten for c. 20 Aar siden og fik i Daaben Navnet Susanne.

Det var oppe paa Kirkeloftet ved Igdlukasik, at gamle Susanne fortalte denne Historie; foruden hende sad der Rosine, Sabine og Bathseba, lutter gamle Kvinder, der alle var forhenværende Østboer og Hedninger, men som nu alle i Daabens Pagt havde faaet Løfte paa det evige Liv.