United States or Belgium ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og Kunstværker sælges bedst, hvor Kunstneren gaar mest i Middagsselskab; det er ikke smigrende for os, men det er sandt. Det var med et tungt Hjerte, jeg tog Afsked den Gang, og jeg føler det dobbelt ved Gjensynet. Nei, hvis jeg var saa lykkelig at være født her Saa havde De saamænd nok fundet Veien til Berlin, sagde jeg ærgerlig.

Veien gik igjennem de deiligste Bjerglandskaber, især fra S. Jean de Maurienne til Vernay; men oppe paa Mt. Cenis sneede det. Jeg gik til Fods ved Siden af Vognen, indtil det var bleven mørk Nat; saa krøb jeg atter ind i Karreten. Jeg sov snart ind, og vaagnede først, da det atter bar nedad, og et straalende Solskin varmede mit Ansigt og viste mig Italiens Herlighed.

»Men jeg kan nok tænke, hvad der er i Veien«, vedblev Præsten, »for jeg kan see Dem lige ind i Hjertet, Nicolai; og veed De, hvordan Deres Hjerte seer ud? det seer ud akkurat som den store Skive paa Exerceerpladsen, naar Husarerne har skudt til Skive hele Dagen igjennem.« »Ja saa«, sagde jeg, for dog at sige Noget. »Men den Sag skal De ikke tage Dem altfor nær.

Det er kjønt af Dem, at de strax tænker paa at fortælle Immanuel det, nu faar I jo længe ikke hinanden at se, og han holder meget af Dem, De maa besøge ham paa Veien. Det har jeg ogsaa besluttet .... Farvel! Jeg havde under denne Samtale et Øieblik glemt den frygtelige Usikkerhed, hvori min Kjærlighed nu levede.

»Er der ikke Andet i Veien«, raabte jeg, »den Sag skal vi snart klare. Vi stille Kufferten op her bagest i Vognen, og saa sætter jeg mig paa den.« »Ja det kan vi«, raabte Corpus Juris og sprang op, »kom nu! hurtig!« »Vi vil først hen at see Domkirken«, svarede Gamle rolig, »Nicolai har ikke seet Domkirken endnu

Baronen . Hvad, for al Landsens Ulykke, betyder den Spektakel? Brænder Gaarden, eller hvad er paa Færde? Niels Bruus . Det skal jeg siger Jer, naadige Herre! Den Knægt har understaaet sig.... Baronen . Een ad Gangen, for tusind Syger! Tal han først, Niels, og lad mig høre, hvad der er i Veien.

Lad os gaa her ned ad, saa slipper Caroline for Fregner, og vi forhaabentlig for Turister. Veien var helt overgroet af frodigt Græs, som tilslørede Hjulsporene.

Saa begave vi os paa Veien, ledsagede af Præstekonens Formaninger, der blev staaende i Døren og endnu engang tilraabte mig at være forsigtig. Vi gik ned igjennem Pilealleen. »Se, disse gamle Piletræer«, sagde Andrea Margrethe, »at Fader nu ikke kan lade dem tage bort!

Det var en let Sag at træffe sammen med hende paa Veien. Idet jeg hilste, bemærkede jeg, at vi vistnok skulde samme Sted hen. Da hun hørte, at jeg var indbudt til Hertz's, sagde hun muntert: Naa, saa blive vi da endelig en Gang præsenterede for hinanden.

Han sang den ene Studentervise efter den anden fra »Kommers-Bogen«, der oftest udmærkede sig ved deres fuldstændige Meningsløshed, saasom: Auf der Mauer auf der Lauer sitz 'ne alte Wanze. Sieh' mir doch die Wanze an, wie die Wanze tanzen kann. Senere gav Veien Anledning til at komme frem med Viser fra Krigsaarene.