United States or Vanuatu ? Vote for the TOP Country of the Week !


Claus . Ja, dyrebare Abigael, det var mit Ærind, at jeg skulde underrette Jer derom, saa I kan vel tænke, hvor presseret ... I mener altsaa, at mit Samtykke kan I være foruden, naar I har min Faders? Claus . Eders Samtykke! Men allerkjæreste Frøken, I har jo ingen Tid sagt Nei dertil. Har I Vidner paa min Mund, at jeg har givet Jer min Tro og mit Løfte? Claus . Vidner!

Den Art Skildringer, der tage deres Stof umiddelbart fra Virkeligheden uden at underkaste det nogen kunstnerisk eller poetisk Omdannelse, kunne vel vække en øieblikkelig Opsigt og blive Gjenstand for Omtale, men de formaae ikke at bevare Interessen, thi Publicum vil snart gjøre den Opdagelse, at en Kunst, der ikke stiller sig anden Opgave end at give et tro Billed af Livets Trivialiteter og Elendigheder i al deres fattige Nøgenhed, den er det ikke værd at offre synderlig Tid eller Penge paa.

Vi synger dig en Høststorm, vi svinger Rim og Frost over alt groende, vi maler Varmen ud af Menneskenes Sind. Og dog maler vi nyt Foraar og ny Grøde, synger Fenja rasende, vi maler dig Solhverv og Blikstille paa Havet, vi maler dig Føl og fimrende Hundehvalpe og Søndenvind, vi maler dig Løvspring og Tro.

Hun slog Hænderne lidenskabeligt sammen. "Forkølet!!! De kender ikke Robert! Han har aldrig i sit Liv været forkølet," sagde hun. "Aa, han er det kæreste, kæreste Væsen i Verden. Han faar mig til at tro paa alt, hvad der er godt og hæderligt.

-Grev Schulin gav sig til at le, saa hans Serviet rystede, mens Gehejmeraadinden sagde: -Ja, De er umulig, gamle Excellence, og Faderen, som ogsaa lo, sagde: -Man skulde ikke tro, Papa kun drak Vand.

"Vi vil ingen Historier lave om det. De kan tro, hvad de har Lyst til." "Lad dem det!" Han lo. "Jeg kan se, at jeg maa manøvrere en hel Del for at komme til at tale roligt med Dem her; men De vil vel nok staa ved Siden af mig, naar vi er ude at skyde i Morgen?"

Nu trængte han til deres Tro nu, da han gik alene, ensom, og bar hele Fremtiden over den stride Strøm ... aa, nu da det stormede ind over ham nu skulde de komme til ham og tro paa ham ... I Talentet mundede det ud. Havde han ikke det, vidste han ikke det, urykkeligt klippefast nej saa kunde han ikke, saa maatte han ikke gaa det var Ansvaret.

Og da de havde forkyndt Evangeliet i denne By og vundet mange Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Ikonium og Antiokia og styrkede Disciplenes Sjæle og påmindede dem om at blive i Troen og om, at vi igennem mange Trængsler indgå i Guds Rige. Men efter at de i hver Menighed havde udvalgt Ældste for dem, overgave de dem under Bøn og Faste til Herren, hvem de havde givet deres Tro.

Tidt saa man da paa et ganske upaalideligt Grundlag Hypothese stillet ovenpaa Hypothese, indtil der fremkom en imponerende Pragtbygning, som dog nærmere set viste sig at være et Fata Morgana. Man syntes at tro, at man kunde skrive Oldtidens Kunsthistorie med samme Fuldstændighed og Tilforladelighed som Nutidens.

Glansen blev hurtig rødere som af en Ildebrand havde man været ved Rhinen, vilde man tro, at det var Hindarfjældet lysbrændende, der hævede sig som en glødende Kuppel over Winterbergs jævne Skovaas, just hvor Hakket midtveis silhouetterede sig.