Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 28. juni 2025
Hun holdt inde, standsede lidt og sagde noget hurtigere: "Siden finder man et vægtigt Argument for at forsone sig med Verden." "Mange finder det ..." "Aa" hun lo igen "nej de allerfleste. Man forsoner sig med sin Skæbne ganske simpelt, fordi det ikke er morsomt at surmule." "Jeg surmuler ikke" "Nej det er ikke Ordet. De er naturligvis ulykkelig."
Fru Line sad bleg og tavs og hørte paa Datterens Fortælling. Hendes Haand, der til at begynde med havde strøget blidt og beroligende hen over Frederikkes Haar, standsede lidt efter lidt, som Beretningen skred frem; og nu laa den ubevægelig, gledet ned paa den unge Piges Skulder. Og hun fandt ikke Ord at svare paa sit Barns Klage ...
Men Fru Line lagde bønlig en Haand paa hans Arm: Aa nej, Onkel Joachim, det kommer bare bag efter til at gaa ud over mig og Børnene ... Den Gamle standsede: Er han da rent splintrende gal, Nils, derinde? Han er begyndt at ... At hvad? ... at drikke ...
Hundene havde faaet Færten af ham, og han rejste sig i Flugt hen over Isen. Da hans Broderkone saa ham, blev hun bange og satte Foden saa voldsomt i Isen foran Slæden, at den standsede, og Hundene faldt bagover. „Jamen det er jo min Broder, som vi skal besøge!“ sagde Manden. Og da faldt Konens Frygt. Nu rejste de sammen videre, og Ilimageq gik foran og viste Vej.
Ser De, sagde hun, og standsede De har aldrig vidst, hvad man føler blot ved Dag for Dag at møde de gamle Navnechiffre der paa Taarnene. Den har istandsat det, den det ... -Og den ødelagt det ... -Vist saa ... men selv den, der ødelagde, levede her, besad dette. Følelsen af Besiddelse bestemmer saa meget hos os. Og tro mig hos de bedste af os udvikler den Følelsen af vort Ansvar.
Men Ellen gav sig igen til at gaa og førte Haanden mod Brystet: Det var maaske bedre ikke at sige det, sagde hun kæmpende, bedre det ikke blev sagt. Men lidt efter standsede hun igen, og mens hun rakte Haanden frem imod ham, sagde hun blidt og roligt: -Jeg vil sige Dem det, Schønaich, at jeg tror paa Dem. Schønaich skælvede.
Nils Uldahl standsede sin Gang, da han hørte Forvalterens onde Fnisen. Saa gjorde han sindig omkring og gik tilbage. Hans Ansigt var blegt, og Arrene stod i det som Strimer af Blod. Endelig! tænkte Bønderne befriet Nu kommer det!
Kan Du huske, spurgte hun da Du vænnede mig af med at drikke? Ja. Og nu vil Du vænne mig til det igen? Ja e ... jeg har nemlig i Mellemtiden indset, at det alligevel er det eneste saliggørende! Hun standsede og saa ham smilende op i Ansigtet: Vi er i Grunden et Par stolte Kavalerer , ha'de jeg nær sagt! Ja, vi er gode at faa Forstand af!
Men det er en bedre Mand. Det er bestemt. Han har givet hende sit Visitkort, og der er Guldrand om, og saa "logter de' saa masendes dæjle". Man siger. Det var en Dag, Olga havde fri. Hun vilde til Koncert i Strandparken. Da hun gik om et Gadehjørne, var hun nær blevet kørt ned af en Bil. Den standsede brat.
Nina græd stille. Hoff havde rejst sig, gik op og ned ad Gulvet. "Ja, sørgeligt," sagde han. "Og saa mente jeg, om ikke De kunde gøre ... gøre noget." "Hvilket?" Hoff standsede og saá paa Nina. "Naar han blot vilde flytte hjem ..." Der var noget i Tonen, som greb Hoff. Han stod tavs og stirrede ind i Lysene paa Flygelet mærkede, han fik Vand i Øjnene og vendte sig.
Dagens Ord
Andre Ser