Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 19. juli 2025
Derefter gik jeg til Fods til Slottet, som kun laa hundrede Skridt borte. Jeg gik ind i Modtagelsesværelset, hvor Duroc, iført en ny, skarlagenrød og guldbroderet Klædning spadserede rundt mellem en ventende Skare.
Det er ogsaa, fordi jeg ikke er rigtig rask ... Jeg fryser! Kom lad os gaa stærkt! sagde Baby og stak omsorgsfuldt sin Arm ind under Lærerindens ... Omtrent midtvejs mellem Slottet og Skoven udvidede Alleen sig til en Runddel, i hvis Centrum det frygtede «Monument» stod: en henved tre Alen høj, raat tildannet, pyramideformet Granitsten, hvori Aarstallet 1735 var indhugget.
Og i de Dage der gik inden han blev jordet, var der stor Højtidelighed mellem alle paa Slottet. Det mørkrædde Tyende turde ikke gaa ned i Gaarden om Aftenen af Frygt for at komme til at se hen paa den lukkede Port, bag hvilken Liget laa. Den mindste sære Lyd i Mørket skræmmede dem halvt fordærvet.
"Vid, at denne Mand tilhører mig, og at den, som krummer et Haar paa hans Hoved, skal komme til at staa til Ansvar overfor mig!" De forsvandt alle skyndsomst i Mørket. Hun vendte sig derefter om imod mig og udbrød: "Følg mig, Oberst Gerard, jeg har et Par Ord at sige Dem." Jeg fulgte hende ind i det lille Værelse, hvor jeg for første Gang havde truffet hende paa Slottet.
Naar han maatte blive Rytter mellem Kongens nærmeste Folk . . . Da han gik ned ad Gaden, var han bøjet som en gammel Mand. Han havde i mange Aar længtes efter at komme i Kongens Brød, og idet han nu følte sig varm af Glæde over at være ved Maalet, knugedes han tillige ned af den dybeste Ynkelighed. Samme Dags Aften var der stort almindeligt Bal paa Slottet.
Damerne nejede, og Herrerne blev staaende bøjede. Hendes Højhed tog med Haanden om Gelænderet. -Maa jeg maaske vise Dem Slottet, sagde hun. Selskabet stod lidt generet ... En af Damerne fattede sig først og takkede.... -Vil De maaske gaa herop ad Trappen, sagde Hendes Højhed. De kom ind i Spisesalen. Hendes Højhed kendte dem fra Theatret og talte til hver med Navn.
Det var egentlig ikke nogen særlig lystelig Følelse at være mellem alle disse Krudttønder, mine Venner, og at vide, at saafremt Flammerne slog igennem den tynde Dør, vilde vore forkullede Lig flyve højere til Vejrs end selve Slottet naaede. Hvem kunde tænke sig, at et Lys paa en halv Tomme kunde være saa længe om at brænde ned.
"De har opført Dem flinkt. Han burde have været paa sin Post. Jeg har set alt, hvad der er sket." "De saa det, Sire?" "De har altsaa ikke lagt Mærke til, at jeg har fulgt Dem gennem Skoven? Jeg har ikke tabt Dem af Syne fra det Øjeblik, da De forlod Deres Kvarter, indtil den stakkels de Goudin faldt. Den falske Kejser var foran Dem, den ægte bag ved Dem. Behag at ledsage mig tilbage til Slottet."
Herluf gik ned ad Trappen, mens Hr. Sørensens Psalmer klang klagende over den travle »Victorias« sidste hundrede. I Porten løb han paa den kommercielle Medarbejder, Hr. Meyer, der stod og stirrede paa det røde Himmelskær over Slottet. -Mærkværdigt, sagde han. -Det maa være en Slags Nordlys, sagde Berg og gav Haanden.
Der stod han og pegede op mod Stenurts-Fjældet og fortalte, at han kunde se et stort, hvidt Slot med lysende Vinduer. Mange smukke Fugle kredsede om Slottet, og Englene vinkede ad ham. ..... Men saa kom Missionæren og tog David med sig hjem .....
Dagens Ord
Andre Ser