United States or Croatia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og hun vedblev at hamre snart hans Hoved og snart hans Hals ned mod Kistekanten: Og vil Du saa med det samme rykke ud med de femhundrede Kroner, Du fik for at ta' mig! skreg hun Vil Du! Vil Du! Var det dem, Du puttede væk i Bogen før? Hva'? Var 'et? Kan Du faa Kæften paa Gled? Ka' Du? Jeg slipper Dig ikke, før Du har sagt det! Og hun blev ved med at hamre løs ...

-Ja, men hun maa dog poleres. Fru von Eichbaum gjorde en ganske lille afværgende Bevægelse med Haanden: -Hun har en ganske egen Maade at sætte sig paa i en Stol og saadanne. Men paa det kender jeg jo Mourier med sine dristige Idéer. Fru von Eichbaum dækkede sit Kniplebrædt til, mens hun sagde: -Lille Ida Brandt har vel ikke fri paa Tirsdag? -Nej, de slipper kun af Buret hver tredje Uge.

Helmuth ... Ja, ja! ... Kunde vi maaske ...? Ja, nu ska' jeg ringe paa Tjeneren! ... Skal Brandforhøret afholdes her paa Stedet? Saa slipper vi jo nemmest over det, ja. Helmuth ... Det er jo altsaa ikke nødvendigt, at min Søn .... Ved Deres Naade noget om, hvorledes Branden blev opdaget? Det var nede fra Dansesalen. Opholdt Deres Naade sig dernede dengang?

Han svipper den op paa Bredden, lægger den forsigtigt i Græsset og slipper Stagen. Stadig staar vi og stirrer. Ingen af os vil være den første til at gaa hen og gøre den fri. Jeg tager Hunden i Halsbaandet og gaar. Endnu en Gang ser jeg Thea. Hun staar med Hænderne krammet ind under sin Trøje. Hendes Ansigt er vendt bort fra mig, og hun skutter sig, som om hun frøs. Jeg gaar ind over Mosen.

Shanghai er et ubehageligt Sted, naar man er i Forlegenhed, og desuden véd De jo nok, at paa Onsdag slipper Deres Penge op, selv om De sælger Deres Ur og Deres Urkæde, som De tænkte paa i Aftes." Han sagde det med en saa naiv Mine, at det ikke i Øjeblikket faldt mig ind at undre mig over, hvordan han kunde vide Besked med mine Finansers Tilstand. "Naa," sagde han, "sig nu Ja."

Men hun smiler og møder under Dandsen hans øine, hvis Pupiller glindser. -Schønaich, jeg er træt. Men han bliver ved at valse, hurtigere, og bestandig smilende lægger hun sig tungt ind i hans Arme, som hun føler skælve om sit Liv. Og pludseligt slipper han hende, og de gaar ved Siden af hinanden op ad Marmortrappen til Galleriet, uden at tale. Ellen gik iforveien.