Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 27. juni 2025


De var altfor optagne til at lægge Mærke til mig, men en anden Officer, der stod ved Døren med en lang Pibe i Munden, kom hen til mig og klappede mig paa Skulderen, idet han pegede paa vore stakkels Husarers Lig. Han sagde samtidig noget, der vist skulde være morsomt, thi hans lange Skæg aabnede sig, og nogle skinnende Hugtænder kom til Syne.

Fra Stjernehimlen laa et Skær som af Sommernatsdæmring over Pladsens høje Tage. Og længst borte, over alle Huse lyste som en skinnende Sky Skæret fra »Victoriateatrets« elektriske Lamper. Berg gik tilbage i Stuen og opdagede et Brev ved Foden af Lampen.

"Nu maa Du tale med hende selv hører Du Du maa, Bøg ... Dette her kan ikke blive ved at gaa!" Anna var bleven staaende henne ved Døren. Nu kom hun frem imod ham ... Han saa hendes Øjne saa skinnende blanke ... Da var det, som om Aars Tynge gled fra hans Skuldre. Han vidste ikke, om han blev glad, vidste slet ikke af nogen Ting at sige. Alt, alt var glemt alt undtagen det, at hun var der.

Skinnende hvid, helt udstrakt laa hun, med Blikket fæstet paa ham. "Mo'r," raabte han og strakte Armene frem. Men uden at røre sig, bestandig med det samme Blik, hviskede hun svagt, aandende ud i et langt, smerteligt Suk: "Stakkels Dreng!" William vidste ikke selv, hvorfor han stivnede under dette Suk ... Kl. otte begyndte Dødskampen.

Ved den ene Væg stod et almindeligt Skrivebord med otte spinkle Ben, et Tobaksbord og et Bogskab. Til begge Sider for Pulten hang et Par værdifulde Oliemalerier, Ungdomsportraiter af Beethoven og Frederik den Store i Legemsstørrelse. Over den befandt sig nogle Daguerreotypier, af hvilke man dog aldrig opdagede Andet end nogle skinnende Metalpletter.

Men undertiden drog Minderne om hende frem i hans Tanke, og de bragte i deres Følge som en vemodig Melodi, der klagede mildt ... Naar han havde sejret, vilde han have bragt hende sin Sejr, hende sit Liv Men nu stod hun ude i et fjernt Lys, langt borte, og han turde ikke se mod det skinnende Billede Nu, da det var brustet og forbi Forbi.

Skagboerne, som havde nærmet sig den landsatte, saa' til deres Forskrækkelse, at han var sort paa Hænder og i Ansigt og havde Haar som Strandfogdens sorte Vædder, og saa grinede han med nogen skinnende hvide Tænder bag blodrøde Læber. Var det da den lede Satan selv eller hans Sendebud; hvem af Skagboerne skulde mon hentes nu da vel aldrig selve Kancelliraaden?

Far ! ... Du maa ikke! ... Hvor kan Du dog! ... Du maa ikke! Frøken Sofie var sprunget op fra sin Plads og stod ligbleg med skinnende, taarefyldte Øjne og fægtede ganske ude af sig selv med Armene strakt frem imod Faderen: Du maa ikke ...! Jeg vil ikke ha' det ...! Du maa ikke! gentog hun. Fru Line skyndte sig hen til hende: Men Sofie ... lille Sofie ...

Smaa agtede Mennesker med dresserede Sjæle, som de fremførte i alle den højere Skoles Gangarter og som de lod springe gennem de partiprivilegerede Anskuelsers Tøndebaand ... Smaa velstriglede og skinnende Mennesker, der travede rundt i Manègen og som vrinskede forarget, naar de saa, at andre var dresserede i en anden Skole end deres egen ...

Og skriv til Menighedens Engel i Thyatira: Dette siger Guds Søn, der har Øjne som Ildslue, og hvis Fødder ere som skinnende Malm: Jeg kender dine Gerninger og din Kærlighed og Tro og Tjeneste og Udholdenhed, ja, dine Gerninger, de sidste flere end de første.

Dagens Ord

mechaniske

Andre Ser