Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 15. juni 2025
Her praktiseredes altsaa en Art Kommunisme, der virkelig var beundringsværdig og vistnok enestaaende i Landet. Kro fandtes ikke i Vorupør, ingen større Gaarde heller. Ved Stranden traf Holst Præsten og talte med ham, en af Indremissionens Førstemænd, en sværlemmet Kæmpe med stort Skæg og lyse, fortræffelige Øjne, der kunde tindre baade af Idealisme og Malice.
Jeg selv kunde ikke have sagt dette bedre. Fyren skottede undersøgende til os og tyggede raadvildt paa sit sorte Skæg. "For at sige Sandheden, mine Herrer!" sagde han, "er Baronen ikke helt ædru iaften, og De vil finde ham i langt bedre Humør, dersom De vil komme igen i Morgen."
Saa fik jeg Adolf Black, der var ligesaa befippet som jeg, fordi han var i Kjole, og jeg hørte Mama sige: Ryggen, Olivia, og jeg saá Dig, der kom bagved med en Løjtnant, der bed i sit Skæg.... Men hvor Gulvet var brillant, og hvor vi dansede. Du stod et Øjeblik henne hos Mama med hende i begge Hænderne: -Aa, Fru Franck, sagde Du og lo saadan stille, det er saa dejligt at danse.
Fruen vente sig hurtigt, da hun hørte sit Navn blive nævnt. Det var Greven selv. Han tyssede paa hende. »Luk mig ind i en Fart! Ingen har set mig « Den gamle Greve kom ind. Hans Haar og Skæg var vildt og uordentligt, som det er, hos den, der i Maaneder har holdt sig skjult som en Fredløs. ».... Hvad siger Du? Har Du slet ikke set Fjenden?« Grevinden smilte og græd paa samme Tid.
Hans Læber var saa hvide som hans Skæg. -Og Konferensraaden næsten rejste sig, i en overmægtig Følelse af Triumf : -De er til Udbetaling straks. Han rakte den sunde Haand frem mod en Klokke paa sit Bord, men han førte den atter tilbage: -Nej, sagde han, og han vidste maaske ikke en Gang selv, om han handlede af Medlidenhed eller af Grumhed: -Tag Nøglerne selv.
Og Thomas, den Mand i hele Bygden, han frygtede mest, Thomas, med det strittende, røde Skæg, der formelig stak en i Øjnene, naar man saa paa det, han havde lige været henne og trykke ham i Haanden. Hans røde Skæg havde været saa forunderlig blødt, og der var løbet noget, der lignede Taarer, ud af Øjnene paa ham.
Ved Middagsbordet, naar et af Børnene talte, kunde han pludselig rive sig ud af sine Tanker han sad altid bag en Flaske fin Rødvin med rødt Lak : -Gud véd, hvordan de Børn bliver opdraget, sagde han. -Kære Fritz, svarede Moderen, hvordan skal man opdrage Børn paa Landet. -Som Børn, sagde Faderen og faldt igen i Tanker. Han var altid hvid i sit Ansigt, og hans Skæg var begyndt at blive graat.
Axel kom til Sæde ved Bordet, og Otte Iversen gik hen ved Arnen og tændte en Fakkel, som han stak i en Ring paa Muren. Medens Otte Iversen læste Brevet, betragtede Axel ham, han var en halvgammel, tør Mand; Ansigtet dækkedes halvt af Skæg, der var studs klippet for Munden. De sure Øjne gik frem og tilbage over Brevet, man kunde ikke se paa ham, hvad der stod deri.
Men forinden havde han gjort Axel og Magdalene halvt bange ved rene Udbrud af Galskab, han stirrede paa dem i den højeste Madrus, det rablede for ham, han sang et Vers om de døde Heste, der vrinsker i Helvede, hans Haar og Skæg stod ud fra Hovedet aldeles stindt af Fedt.
Han var køn, et mørkt Skæg og en harmløs Mund, Ansigtsfarven var saa skær, at man næppe skelnede dens Grænse mod Luften. Men Haanden var bred, let haaret, ikke til at tage fejl af. Axel puttede Kapslen til sig igen og nikkede flere Gange. Jo jo, sagde han halvt til sig selv. Mikkel spurgte, hvor gammel han var. To Og tyve Aar. Axel saa fornuftigt op.
Dagens Ord
Andre Ser