Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 17. juni 2025
Han overdængede mig med en Mængde Spottegloser og Stiklerier om at slaae Haner ihjel, om at ville vække andre Folk og selv sove over sig o. s. v. o. s. v. Navnlig hver Gang jeg nærmede mig Andrea Margrethe og vilde begynde en Samtale med hende, var han utrættelig i at angribe mig med den Slags Vittigheder. Tilsidst blev jeg kjed af at høre herpaa, tog Kaskjet og Vinterfrakke og gik ud paa Marken.
Men saa ligesom berusede de sig i Latteren, den muntre Støj, deres Samtale vakte; det var saa længe siden, de havde lét. Om Aftenen kom de hjem i en vis nervøs Oprømthed. Jensen tog imod dem i Porten. "Der var kommet Telegram til Fruen." Det var, som de med ét blev kolde. "Hvorfra?" spurgte Stella, det lød som et halvt Skrig. "Hvorfra?" Jensen bragte det.
Lidt efter lidt begyndte hun at lytte efter deres Samtale. De raillerede over Gæsterne. Hun smilede ad en af deres Vittigheder. Men med ét gik hun bort fra Vinduet. -Han har set det, sagde hun. Hun søgte ikke at komme derfra. Hun gik op og ned i Salen og sagde: han har set det. Vilsac ved det. -Ja, sagde hun, fordi han er skinsyg.
Naar saa Kammeraternes Samtale havde trættet ham i Timevis, kunde han hen paa Eftermiddagen gaa over i Kirken og sidde dér ved Stamfaderens Pille, længe, hensunken i Tanker. De Dage, hvor Frøken Falk spillede paa Orgelet, svigtede William aldrig. Musikken mildnede hans Drømme, dæmpede den Uro, der bestandig gik som en Understrøm gennem hans Ørkesløshed.
Og den følgende Dag kom de til Kæsarea. Men Kornelius ventede på dem og havde sammnenkaldt sine Frænder og nærmeste Venner. Men da det nu skete, at Peter kom ind, gik Kornelius ham i Møde og faldt ned for hans Fødder og tilbad ham. Men Peter rejste ham op og sagde: "Stå op! også jeg er selv et Menneske." Og under Samtale med ham gik han ind og fandt mange samlede.
Det er kjønt af Dem, at de strax tænker paa at fortælle Immanuel det, nu faar I jo længe ikke hinanden at se, og han holder meget af Dem, De maa besøge ham paa Veien. Det har jeg ogsaa besluttet .... Farvel! Jeg havde under denne Samtale et Øieblik glemt den frygtelige Usikkerhed, hvori min Kjærlighed nu levede.
»Frederik veed aldrig at fortælle mig Andet, end hvad jeg selv veed i Forveien«, sagde Præsten, »men jeg kan jo gjerne gjøre et Forsøg. Jurist, =quid novi ex Africa=?« »Hvad behager?« foer Corpus Juris op, han var midt i en ivrig Samtale med Andrea Margrethe. »Om Forladelse, jeg saae ikke, at De var anderswo engagirt! Jeg vilde blot vide, om der var passeret noget Mærkeligt inde i Hovedstaden.«
Rundtom blev Officererne ved at samtale. To Kaptajner kom med deres Toddyglas frem i Doren til Havestuen. De talte igen om det attende Regiment, der havde holdt sig saa bravt. Lieutenant Jensen slog over i en Vals, Herrerne skiftede, skiftede igen. Inde fra Bergs Stue nynnede Officererne med. Og midt i Stojen sov inde i Havestuen en udmattet Lieutenant trygt, liggende udstrakt paa sin Seng.
Og naar han virkelig gjemmer saa meget i sig, som De troer, hvorfor meddeler han da ikke os Andre lidt af sin megen Visdom? Saalænge han beholder den for sig selv, er den dog kun en død Skat.« »Har De da nogensinde bedet ham derom, og han har afslaaet det? Har De nogensinde begyndt en Samtale med ham, og han har viist Dem uvillig bort?«
»Hillemænd«, tænkte jeg ved mig selv, »er Gamle og Corpus Juris saa godt anskrevne her, hvad maa de da saa ikke synes om Dig?« Og det faldt mig ind, om det ikke var bedst nu, da vi sadde alene sammen i Fadeburet og under fortrolig Samtale spiste Jødekager og drak Mjød, om det ikke var bedst nu at gribe Øjeblikket og betroe Andrea Margrethe, hvad jeg havde paa Hjerte.
Dagens Ord
Andre Ser