United States or New Caledonia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hun sad og saá frem imod det forreste Køretøj med Julius' lige Ryg paa Bukken. -Saa, sagde hun, nu er vi i 'et. Da de var komne op i Lejligheden, gik de om i Værelserne, mens Søstrene forklarede og viste.

Jomfru Villadsen rejste sig og tog dem. Hun tog dem med den yderste Spids af sine Fingre og i et Sekund var de borte i hendes Haandflade. Hans Excellence løftede Hovedet. -Og hvor er hun selv? sagde han. -Ja, man er jo hos Søstrene, svarede Jomfruen, der ligesom gik i Jorden for hver Sætning.

Vi maa og skal tale med ham, Tante; det er aldeles nødvendigt! Ja ja ... sagde Fru Line forvirret nu skal jeg forsøge ... Men førend hun endnu var naaet hen til Taarndøren, skød Frøken Sofie Søstrene til Side og kom frem fra Dagligstuen: Nej, lad mig ! sagde hun ophidset Gaa Mor hellere ind i Stuen til de andre.

Men der er én Ting, jeg vil bede Dig om, Isidor, og det er, at Du ikke vil tegne et grinagtigt Billede af mig med brændende Hjerter eller saadan noget paa, som Du plejer, for jeg elsker Dig saa trofast, maa Du tro, at det ikke er til at gøre Nar af; og kan Du ikke lade være at tegne, Isidor, vil Du saa for Guds Aasyn love mig ikke at vise det til Søstrene?

Saa havde hun virkelig tænkt at prøve Admiralinde Schleppegrells Opskrift: -Med Melis, Du véd. Og saa kunde hun overlade hende Halvdelen. -Ja, sagde Fru von Eichbaum fra Maskinen, de er virkelig nydelige til en lille Dessert. Søstrene blev ved at tale.

Der blev en ganske lille Pause, til Fru von Eichbaum sagde der var ingen, der kunde sige, om Søstrene egentlig havde forstaaet : -Jo, Du, men hvor tror Du, man træffer mange som Mourier? Da Kate kom ind og satte sig, talte Fru Mourier om "Ludvigsbakke". De havde jo set paa den og Mourier mente, at Prisen var passelig. -Og hvad si'er Du, Kate, sagde Generalinden.

De to Søstre sad lidt tavse, mens Fru von Eichbaum saá venligt over mod de to Unge: -Rigtig et Par Kammerater, sagde hun og nikkede smilende derover. Ida flyttede hen til Bordet, hvor Søstrene sad. Lidt efter, mens Karl hjalp Ida Tøjet paa ude i Gangen, lukkede han Døren op til sin egen Stue. -Her bor jeg, sagde han og gik et Par Skridt derind; Lampen stod og brændte.

Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Hår; hendes Broder Lazarus var syg. Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: "Herre! se, den, du elsker, er syg." Men da Jesus hørte dette, sagde han: "Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den." Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.

-Det skal jo være en rigtig net og ædruelig Mand, sagde Generalinden. -Ja, Godmorgen, Ane. Søstrene gik ind i Dagligstuen, og Generalinden talte om, at de maatte vel tænke paa en Brudegave. Anes Julie var en illegitim Frugt af Anes tredivte Aar, da en ung, skægløs Adonis af en Tjener havde drevet sit Spil i Etagerne.

-Her er ogsaa et Par af Hestene, sagde han og gik endnu nogle Skridt, mens Ida fulgte. -Ja, sagde hun. Og begge tav, mens de blev staaende, kun et lille Nu, foran de to Billeder, som vist ingen af dem saá, indtil Karl sagde: -Ja, saa kom vi afsted. Og han lukkede Døren bag dem. Søstrene var blevet staaende i den halvmørke Spisestue.