Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 6. juni 2025
-Hvor det klæ'er hende, sagde hun og blev ved at se efter dem, med en pludselig Fugtighed i Øjnene: Naar Karl blot ikke forsømmer sit Kontor. -Kære, Du, Karl, der er blevet som et Kronometer, sagde Generalinden, og lidt efter: -Og Du, han sidder vel heller ikke paa den Kontorstol for Evigheden. De to Søstre sad med hinanden i Hænderne.
"Ja det var noget siden, jeg havde set Fru Hatzfeldt. Men jeg synes nu alligevel, det er urigtigt, at De lader Deres Søstre omgaas Grevinden." William blev heftigere; "Man taler ikke saadan om en Dame," sagde han, "undtagen man ..." "Man ikke, men jeg, og jeg skal sige Dem, hvorfor jeg gør der, fordi jeg har været hendes Elsker." "De!"
Nils Uldahls Ansigt blev mørkerødt: Anna! brølede han saa ganske ubehersket kom øjeblikkelig herned og tag dine Søstre med! Men nu drejede Kusken sig halvt om paa Sædet, løftede Pisken til Hatten og sagde med sin sindige Stemme: Med Forlov, Husbond, Frøknerne er vist gaaen ud at spadsere. Saa e? Har Du set dem? Jo ... Hvor er de gaaet hen?
"Naa Deres Søstre osse," Hoff boldt inde, gik lidt igen, sagde saa alvorligere: "Mon det er rigtigt?" "Hvilket?" "At lade Deres Søstre komme hos Grevinde Hatzfeldt." Hoff slog Asken af Cigaretten. William blev først bleg, saa meget rød. "Ja, for forstaar De, bedste Høg, at De men ..." Hoff saá som tilfældigt over til Høgs Side ...
Pigerne ... Naa, jeg troede, det var Elev Jakobsen ... eller en af dine Handelsrejsende, Du havde det fra. Nu var det Frederikkes Tur at rødme ... Jeg fryser ... sagde Frøken Sofie og skudrede sig Jeg synes, her er koldt ... Frøken Anna var atter begyndt at vugge sit Hoved frem og tilbage. Ingen talte mere ... Saaledes sad de fire Søstre og ventede paa deres Forældre.
Hertugen og jeg er meget gode Venner, han har opdaget, hvem Mamas Moder var, det lader til, at hun var en venetiansk Musiklærerinde, der hed Tonquini eller saadan noget, og at hun underviste Lord Brandreths Søstre saa maaske Lady Ver alligevel havde Ret, og at jeg i en meget fjern Fortid, i et andet Liv, har været en Doges Veninde.
"Ja, De er anderledes, jeg vilde ønske, at De vilde forsøge paa at være mere som mine Søstre saa vilde jeg ikke være saa nervøs, fordi De tager til London." "Det er alt for pænt af Dem at bryde Dem om det," sagde jeg stille; "men jeg tror ikke, at De behøver det! Jeg har en stærk Mistanke om, at jeg véd, hvorledes jeg skal passe paa mig selv!"
Moder, jeg haaber, at mine Søstre ikke har set den!!" Jeg saá forvirret ud. Hun undersøgte Stoffet, man kunde se Huden igennem det. "Hvad vilde Alexander sige, hvis jeg tog saadan en Tingest paa." Den Tanke syntes næsten at kvæle dem begge to, de saá ulykkelige og forfærdede ud.
Jeg mistede paa den Rejse min Fader, to gifte Brødre og to gifte Søstre. Aa ja, der var engang, man maatte græde, hver Gang man blot kom til at tænke paa den Rejse; nu er det længe siden, og man fortæller derom, som var det blot et Sagn, der ikke kom en ved. Af vore fire Konebaade vendte kun de tre tilbage med ganske udtyndede Besætninger; der var til sidst næsten ingen til at ro Baadene.
Jesus sagde: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fader eller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld, uden at han jo skal få hundrede Fold igen, nu i denne Tid Huse og Brødre og Søstre og Mødre og Børn og Marker tillige med Forfølgelser, og i den kommende Verden et evigt Liv.
Dagens Ord
Andre Ser