United States or Angola ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og se, de råbte og sagde: "Hvad have vi med dig at gøre, du Guds Søn? Er du kommen hid før Tiden for at pine os?" Men der var langt fra dem en stor Hjord Svin, som græssede. Og de onde Ånder bade ham og sagde: "Dersom du uddriver os, da send os i Svinehjorden!" Og han sagde til dem: "Går!"
Og jeg hørte en høj Røst fra Himmelen, som sagde: Se, Guds Telt er hos Menneskene, og han skal bo hos dem, og de skulle være hans Folk, og Gud selv skal være hos dem og være deres Gud. Og han skal aftørre hver Tåre af deres Øjne, og Døden skal ikke være mere, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine skal være mere; thi det forrige er veget bort.
Vi bleve her modtagne med den største Forekommenhed af Gouverneuren Sir Benjamin Pine, der strax tilbød Chefen sit Huus, i hvilket denne boede under vort korte Ophold. Imedens Kommissionen gik paa Undersøgelser, gik Officererne paa Bal eller foretoge Spadseretoure og Udflugter paa den deilige lille Ø, der er en af de skjønneste i Vestindien.
Mikkel Thøgersen drejede sig i sit Hul og saa med Ryggen stærkt bøjet tilbage op mod Skorstenen og Stjærnerne. Han svimlede, det var som gled han ud med begge sine nøgne Fødder paa et Bundt Knive. Men det var ham tilpas han kunde ikke holde sin Pine ud. Bedre var det, om han hang i et Reb midt oppe under Himlen, saa vilde Stillingen maaske svare nogenledes til hans indre Svimmelhed.
Et trøstesløst og stirrende Blik, saa de begyndte igen at pine sig selv for at finde Hemmeligheden, og de fandt ikke nogen fordi der var ingen. Thi Ellen var til daglig intet andet end bestandig kedsommelig træt. Hun var ked endog af at ønske, og hun syntes ofte selv, hun var altfor dorsk til at længes.
-Hvorledes gaar det med Indsprøitningerne? sagde han og strøg Kniplingerne bort fra hendes Arm, Smerter Stikkene? -Ganske lidt ... men det er ikke noget at tale om ... Konferentsraaden betragtede Armen: Vi maa snart sé at holde op med at pine Deres smukke Arm, sagde han. De talte om Dit og Dat og Konferentsraaden tog bort. Den næste Morgen kom han selv for at give Ellen den første Dosis.
Jamen jeg kan jo ikke, ikke, ikke holde det ud! skreg han og kastede sig med Ansigtet ned i Sofaen og stønnede som et Dyr i Dødsens Pine. Den gamle Frue stirrede fortvivlet ud for sig; og et Øjeblik lukkede hun træt og raadløs sine Øjne. Men saa rettede hun sig paa ny. Hun kæmpede jo for Livet. Helmuth, sagde hun og gjorde sin Stemme saa mild, som hun formaaede fortæl mig heller det hele.
Derpaa blev han ombeden at tale til den onde Aand og bede hannem være stille. Da slog han sig paa Brystet og sagde: Vær stille for Jesu Kristi Pine og Døds Skyld, straks derpaa forlod ham hans Fagter og igjen begyndte paa Troen, der han havde sluppet, og læste den ud til Ende.
Skulde jeg dø før ham, vilde den Tanke pine mig frygtelig, at jeg skulde lade ham være ene i de sidste Aar, det er meget værre for en gammel Mand, der alle sine Dage har været vant til at blive hygget om og sørget for vi Kvinder veed nu en Gang bedre at skjøtte os, saa har jeg jo ogsaa Immanuel Gud ske Lov!
Dagens Ord