United States or Eritrea ? Vote for the TOP Country of the Week !


Maaske var han forhindret, maaske kom han ikke. Det blev saa sikkert for hende, at han kom vel ikke, mens hun sad og saa fra Ting til Ting, som vilde hun idetmindste prente sig ind, hvor pænt det var: Og Lysene, dem vilde hun alligevel lade brænde, brænde helt ned, til de slukkedes. Men Rosen, den tog hun stille bort fra hans Glas.

Egner sig mindre godt til Rabat, da den er vanskelig at opbinde pænt. I stort Antal hængende ned ad en Skrænt er den vidunderlig. Taaler en Del Tørke. Deling. Gode Blomster til Afskæring, naar Stilkene ikke er for krumme. Ligner en stor lillarosa Crocus. Blomstrer i Oktober, medens Bladene kommer om Foraaret. Planten er giftig. Egner sig til Stenhøj og anden naturlig Plantning.

Det var et slemt minus for Jørgen, men han maatte pænt gøre, som Kancelliraaden ønskede, ellers blev der ikke til at være for ham en Dag længere paa Skagen. Kancelliraaden var farlig snu, men ogsaa #han# kunde blive snydt. Han havde en Fuldmægtig engang, som forstod sin Haandtering.

Præsten havde endnu ikke seet mig, hvorfor Gamle paatog sig at præsentere mig som det yngste Medlem af Familien. »Altsaa tredie Udgave«, svarede Præsten, »formodentlig fuld af Trykfeil ligesom begge de andre, men nu skal vi til at læse sidste Correctur herude, saa hjælper det nok. Forresten er han jo meget pænt indbunden. »Nicolai, theologisk Student«, svarede jeg.

Og hun holdt med begge Hænder Dukken ud over Sengekanten, idet hun satte sin Tunge ind mod Tænderne og frembragte en hvislende Lyd: Tssss ...! sagde hun Saa, saa, saa ...! Nu sover vi pænt igen ...! Og med Dukken i Armen lagde hun sig tilbage i Sengen, medens hun beroligende nynnede sin Yndlingssang om Drømmenes stormfri Lande ... Hos gamle Seemanns. Sover Du, Far? Øff ...! Hva' er 'et, Mor?

Eichbaum var løben fra sin hjemme, da han var kommen for sent op. De var de første Gæster og sad bag et Stakit med Efeu, der lige var vandet, og spiste Rundstykker til Kaffen: Det er ligesom vi var taget paa Landet, sagde Ida. Ja, sagde Karl v. Eichbaum: her er pænt. De havde ikke siddet til Bords sammen siden hjemme. Men op om Morgenen havde han nu aldrig kunnet komme.

Som han saa kommer fra København vandballastet for hjemgaaende, saa strander han Herrenstyrtemig her norden til, ud for Batterivejen. Han stod paa tredje Revle, Vejret var, hvad vi kalder pænt. #Den# var jo nydelig for ham, stakkels Mand. Men værre var det, at han havde #Fremmede# ombord, og det var Hemmeligheden ved, at han grundstødte.