Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 6. juni 2025
Castor syntes først ligesom at studse; saa virrede den protesterende med Hovedet, stejlede, prustede, bed i Bidslet, satte derpaa frem i et Spring og fôr i vild og vanvittig Karriére Manegen rundt. Det saa ud, som havde Ryttersken mistet Herredømmet over sin Hest. Mona! Mona! skreg Hofjægermesteren i Angest. Ogsaa Nils Uldahl skreg, men uartikuleret og uden selv at vide af det.
Men inden han naaede dem, stak de til Vejrs og forsvandt. Han fik dem ikke! noterede Povl med Tilfredshed. Fru Thoras Tommelfingre var endnu i Bevægelse: Det var en forfærdelig Død, hun fik .... Mona ! sagde hun Jeg kan ikke falde i Søvn om Natten ved at tænke paa det. Hva' si'er Du, Mor? Jeg siger, at jeg kan ikke falde i Søvn for at tænke paa Monas Død!
Og da Mand og Hustru en Vinterdag stod nøgne og frotterede sig i et af Paaklædningsrummene, kom Mona tilbage til sin fikse Idé: Nu kunde vi da godt sælge Hvidgaard, Palledreng, sagde hun og lave et Circus; for nu er Du ligesaa dygtig, som jeg. Men Palle rystede igen paa Hovedet: Nej, lille Mona, det gaar ikke; jeg passer ikke til det. Dette her er noget andet bare for sin Fornøjelses Skyld.
Frøken Sofie kiggede efter hende: Tante Mona er nu storartet! sagde hun afgjort Saa kan I andre sige, hvad I vil ! Jamen Gud, Pigebarn, lo Frederikke vi har jo ikke sagt et Muk! Der kom et brølende Vindstød; og Frøkenerne forsvandt bag Sjalerne ...
Skægget flyver af mig! raabte han videre, da et Vindstød i det samme gav sig til at flaa i ham Her er ikke til at være! ... Farvel, Pigebørn! Og god Lykke! Ja, vi ser Jer vel ikke paa Hvidgaard, før vi skal dø? Men der bliver ikke noget at hole, for vi æder det op! ... Kom saa, Mona! Det havde været Hofjægermesterinden umuligt at faa sin Hest til at staa rolig.
Og han besluttede at benytte hele Resten af sit Liv til at sone denne Synd. Han vilde gøre Mona Lisa et Tempel i sit Bryst; en Helligdom, hvori hendes forklarede Træk skulde evigt lyse ham i Møde; et Altar vilde han oprejse hende, foran hvilket han kunde ofre til hendes velsignede Minde! Som hun havde været hans første egentlige Kærlighed, skulde hun blive hans sidste.
Blev der ham for mange, saa at de fyldte ham for meget, tømte han Lommerne ud i sin Skrivebordsskuffe, som han undertiden laasede, undertiden ikke. Straks i deres Ægteskabs Begyndelse havde Fru Mona foreholdt ham det utilbørlige i dette Sløseri. Men han havde ikke villet lade sig sige. Han fandt nemlig selv Façonen særdeles grand-seigneur-agtig. Du gør dine Omgivelser til Forbrydere! sagde hun.
Hestens Hoved var dalet ned mod dens Forben, og Tømmen hængte den løst om Halsen. Ogsaa Kommandanten havde bøjet Hovedet; hans Arme hang slappe, og Staven var gledet ham ud af Haanden ... Aa Herregud, den gamle Don Quixote! sagde Fru Mona medfølende Tag ham dog, Palle, inden han dumper ned! Og Palle løftede leende Onkelen af Sadelen og bar ham ind.
Hun knaldede med Pisken, saa at Hestene stejlede og Hundene trimlede: Goddag, Børn! Naa, hvordan morer I Jer? Tante Mona, Tante Mona! raabte Frøken Sofie og løb hen mod Slæden. Men Tante Mona standsede ikke. Hun svingede Køretøjet et Par Gange rundt paa Pladsen og raabte tilbage: Jeg skal hjem til Middag! Jeg vilde blot se, hvordan I havde det!
Det var to pragtfulde sorte Hingste, de red, »Castor« og »Pollux«, fine, slanke og nervøse Skabninger, som Mona Lisa selv.
Dagens Ord
Andre Ser