Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. juli 2025
Han havde hævet Hovedet en Kende og stirrede nu mod Jorden lidt foran Mandslingen. Om han nu kastede sig over Manden der og slyngede ham ud over Æggen ned i Havet. Aldrig, aldrig vilde noget Menneske faa at vide, at han var Tyv. Han vidste, at den Mand vilde sprede det rundt i Bygden. I Morgen vilde de alle vide det, og saa havde han mistet alt.
Jeg hilser dem og svinger med Huen. Goddag Folkens og Guds Fred! De hilser igen. Og jeg hører Konen sige til Manden. Du stoer jo o gnubber dæ' Far, liesom du kue hae Lus. Jae de' kriwler o krawler sgu osse i hele Kadavret Mor, saa man æ færde o goe te paa saaen en Dav. Vi gaar bag om deres Hus ned mod en Mose. Hunden gaar "hinter", og vi lister os bag en Sivbræmme ud mod det blanke Vand.
Først ved en Bakke lykkedes det mig at holde Hundene an og faa Manden trukket frem af Skaglerne. Saa blev Hundenes Forben bundne op, og med Bøssehanerne spændte listede vi os frem over en Bakkekam for at faa Flokken paa Skudhold. I Tankerne var vi allerede i Færd med at flaa den største af Bukkene og udmalede os med et Smil den Modtagelse, man vilde give os, naar vi kom hjem med Dyr.
Eieren bandede; Manden med de tærnede Benklæder ragede nogle løsnede Stykker ud med sin Hakke; midt i en Flænge af Stensaaret viste sig det sorte Spor af Minen. Der maa bores endnu en Gang, raabte han Eieren imøde.
To Døgn var gaaet over ham, og det var bleven hans Skæbne at trække sin Hest efter sig i en haabløs Skov om Natten og i bidende Kulde; hans Liv var nu saadan. Ved Midnatstid fandt Axel et Hus i Skoven, hvor han fik Nattely. Men i dette Hus blev Axel; thi Brændehuggerens Datter var dejlig. Kese hed Manden, og hans unge Datter hed Magdalene.
De sover for Enden af Korridoren, og det var Deres Pligt at sørge for, at ingen kom forbi Dem, men De har ikke udført det Arbejde, der paahviler Dem. Hvad Straf skal De have for det?" Som Svar knælede Manden ydmygt for sin Herres Fødder. "Besvar mit Spørgsmaal! Hvad Straf skal De have?" gentog den samme ubønhørlige Stemme. "Kan jeg aldrig mere have Tillid til Dem?"
"Hvad behager Deres Ekscellence at gøre med ham?" spurgte Laohwan. Nikola benyttede Lejligheden til at vise sin Magt. Han sagde til Manden, at han skulde rejse sig. Saa saá han ham lige ind i Øjnene maaske et Minut og sagde roligt: "Luk din Mund op." Manden gjorde det. "Det er umuligt for dig at lukke den igen," sagde Nikola. "Prøv ad!" Den stakkels Usling prøvede og prøvede forgæves.
En mørk Aften traf Kancelliraaden en tungt læsset Vogn, der kom kørende nede fra Stranden. Manden, som holdt Tømmerne, dukkede sig saa mistænkeligt som om han vilde luske sig ukendt forbi Byens Øvrighed. Men den gik ikke. Kancelliraaden fik Embedsiveren op i sig og sprang hen til Vognen og fornam, at der var mange fyldte Sække i den.
Dertil vidste hun ingen Rede længe, omsider sagde hun, at hun havde tøjret den uden for Byen ved en Vejrmølle. Manden blev tilspurgt, om det sig saa forholdte. Nej, sagde han; men det haver ikke den Kraft som i mine unge Dage.
"Naa, min Fader," sagde han til Ypperstepræsten, som havde set paa hans Adfærd med temmelig stor Overraskelse, "hvad er det, du kræver af mig?" "Min høje Herre," svarede Manden; "du maa ikke være vred paa din Tjener. Det er utvivlsomt en Fejltagelse, men den vil snart blive oplyst.
Dagens Ord
Andre Ser