Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. juni 2025
»Ellers hedder Manden Holst,« oplyste Præsten, »og er flink nok og mener os det godt.« »Han er et Guds Barn da?« Den Gamle var ikke helt beroliget. »Han bor ovre ved os,« erklærede Præsten, og saa syntes endelig den gamle Forbjerger saapas tilfredsstillet.
Mændene havde rejst sig fra deres Pladser og var ilet ud i Midtergangen, hvor de stod raadvilde og uvisse: Vi maa ha' ham ned! sagde de Sindssygen har ta'et ham! Han maa bindes! Han gør en Ulykke paa sig sæl og vos! ... Men ingen turde gøre Begyndelsen; ingen turde være den første til at gaa op paa Prædikestolen og lægge Haand paa Manden deroppe, thi han var jo deres Øvrighed, deres Præst !
Aldrig havde han tænkt sig det at blive kaldt Tyv. Men Manden havde jo Ret. Hans Hjærne begyndte igen at arbejde, febrilsk, planløst; det var, som om det frygtelige Ord gav ham Evne til atter at tænke. "Tyv," gentog Mandslingen, "Tyv." Han havde set Ordet svide den anden som et Piskeslag. Karlen traadte et Skridt fremad.
Vi nærede ikke den ringeste Tvivl om, at Manden vilde gøre sit bedste for at fuldføre sit Hverv, til den Belønning, som var blevet lovet ham, var saa stor, at det var unødvendigt for ham at arbejde mere i sit Liv. Da vi forlod Værtshuset, efter at have ladet vore Dyr bede en kort Tid, følte vi os derfor forholdsvis sikre paa, at vor Plan vilde lykkes.
Den Dag, det var kommet ... det var Kamilla, der havde vækket det, Kaldet ... aa, han havde taget det for en Aabenbaring. Og han havde forsaget forsaget Saadan havde han arbejdet, kæmpet mod Elendigheden, mod Jammeren, mod Sygdommen og nu, nu var det forbi Manden i William forsvandt i denne styrtende Taarestrøm, Viljen skyllede bort.
Og paa samme Tid følte han sig paa én Gang saa besynderlig glad, han syntes, han var reddet, nu, da han begyndte at tale, var frelst han følte, at latterlig var han ikke, bedre værd end til at haane. Og pludselig standsede han og saá paa Manden. Der blev en Pause, William ventede, stirrede paa Ansigtet. "Naa ja, det er jo lovende."
„Aa, jeg synes, det slog Gnister lige her ved Siden af!“ sagde Konen. „Ja, hvem kan det være?“ svarede Manden. Og den unge Kvinde, som var deres Datter, blev bange, men hendes Forældre gav sig til at mane Aanderne. „Tja, det kunde jo være en Hund,“ sagde Manden, da han var færdig, og den unge Kvinde var atter rolig og tog Spækket for at bringe det ud af Huset.
Da Ægteparret tilmed stod blottet for det allernødvendigste til Nattelogi, fandt Manden paa, at sætte den formodede Mumie i Kasse ind hos Onkel allerede Aftenen i Forvejen, medens Manden selv vilde klare sig for Natten, som han kunde bedst. Hele Natten vandrede da Hr. Bushell omkring Huset som en hvileløs Aand, skønt det var frygteligt Vejr, Snestorm og bidende koldt.
Men der er ingen Tid at spilde. Kom her ind, Laoyeh!" Vi gik ind i det inderste Værelse, og Nikola aabnede en lille Æske, han havde med. Han sagde til Manden, at han skulde sætte sig paa Gulvet, og han gav sig med vidunderlig Behændighed til at forandre hans Udseende.
-Ja det er kun han holdt stadig Papiret mellem Fingrene et lille Bevis, Deres Naade et lille uskyldigt Bevis naar han smilte saadan, saa man alle hans Tænder Grev von Waldeck er i øjeblikkelig Forlegenhed og jeg skulde gjærne ... Det er bare et lille #Æresbevis,# Deres Naade.... Manden rakte Papiret frem, og Priorinden tog det med Spidsen af to stive Fingre. Haanden faldt tilbage i hendes Skjød.
Dagens Ord
Andre Ser