Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. juli 2025
Der var Rim over Træerne. I Kulden glimtede dens smaa Stjerner. -Pas paa deres Roser, sagde Moderen til Tine. -De er dækket til, svarede Tine. De aabnede Laagen, og de kom ind paa Kirkegaarden. Alt var ganske tyst. Sorte Kors og hvide Kors ragede stille frem over den hvide Sne. Deres Navne var forsvundne i Mørket. -Her hviler man trygt, sagde Moderen. Stier var banet gennem Sneen.
Kirken laa i Udkanten af Landsbyen, saaledes at Kirkegaarden ved en lille Lindeallee stod i Forbindelse med Præstegaardshaven. Kirkegaarden syntes forøvrigt at være holdt i ganske god Stand, men for Øieblikket vare alle Gravhøie overtrukne med et hvidt Snelagen, over hvilket kun hist og her et Kors eller en Gravsteen ragede op.
Man kommer da allenfals op paa Kirkegaarden. Et Øjeblik ser jeg hans brede Skikkelse. Saa er han eet med Natten. Lykkelig Rejse! Jeg tror ikke, han hører det. I det mindste svarer han ikke. Langsomt driver jeg selv hjem over Pløjemarkerne. Intet kan jeg se. Hvert Øjeblik synker jeg i, som traadte jeg kun i Mørket og er ved at gaa paa Næsen. Hunden kommer bagefter mig.
»Jo det er jeg vis paa«, svarede jeg med stor Iver, thi jeg begyndte at komme i Hede, »i Studenterne boer Ungdomslivet og Ungdomsfriskheden, og fra dem skal det udbrede sig over hele Folket de danske Studenter, de kan, hvad de vil «, tilføjede jeg med stærkt Eftertryk, idet jeg tænkte paa det Forsæt, som jeg havde fattet ude paa Kirkegaarden, og hvori jeg nu var urokkelig.
Og han nævnede dem ved Navn, efterhaanden som de kom. Saa kom Kisterne, de to Kister, og bagefter Præsten. Han kunde ikke se dem mere. Men han stod og stirrede frem mod Kirkegavlen, bag hvilken de var forsvundet ind over Kirkegaarden. Nu sænkede de Kisterne i Graven, Præsten forrettede Jordpaakastelsen, og saa vilde de atter dukke frem om Hjørnet og komme lige hen imod ham.
Dagen før sin Død havde han bedt mig at komme til sig. Det skar mig i Hjertet, at jeg maatte sige ham, at der næppe var nogen Sandsynlighed for, at Konsistorium vilde give sit Samtykke hertil. Jeg tilføiede, at han behøvede jo ikke at begraves fra nogen Kirke; det kunde jo ske fra Kapellet paa Kirkegaarden.
Et Par Svaler fløi ind under Hvælvingen og kvidrede uafbrudt under Talen og Rosenduften slog i tunge Drag fra Kirkegaarden ind gennem Dørene. Ellen sang ikke med og hørte ikke efter. Ord og Sang gled hende forbi; mens hun selv ræsonerede over sin Hjerteløshed, sad hun under hele Handlingen og nød i inciteret Behag sin Hemmelighed, at dette Menneske var død af Kærlighed.
Nu vendte Spørgsmaalene sig til os To, hvad vi havde at bestille ude paa Kirkegaarden, hvortil Corpus Juris svarede, at han havde villet passe paa, at Andrea Margrethe ikke kom Noget til, og jeg meente da, at jeg kunde afgive samme Erklæring.
Da hun nu var bleven begravet, tog Jakob den lille ubeskyttede Pige ved Haanden og gik bort med hende fra Kirkegaarden. Den Dag var Viben kommen til Egnen. Jakob hørte dens friske Klageskrig, da de gik over Kæret. Der var luftigt om dem, de var fri, og de gik mod Øst, mod den hvide Sol, over den optøede Jord.
Imedens hun gik ud for at tage Hat og Kaabe paa, listede jeg mig ubemærket bort og løb hurtig gjennem Haven op til Kirkegaarden, hvor jeg skjulte mig bag en stor Busk. Maanen var netop gaaet bag nogle Skyer, saa at der hvilede et usikkert Dæmringslys over Alt omkring mig.
Dagens Ord
Andre Ser