Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 13. juni 2025
Kaptajnen gentog da sit Løfte om den sjældne Gave, og Kancelliraaden var affabel nok til at bede Kaptajnen endelig ikke tænke paa nogen Slags Gengældelse, for Kaptajnen var ham ingenting skyldig, alt var betalt og #det# kunde Kancelliraaden jo have Ret i. Men Kaptajnen blev ved sit.
Og Sagnet gik saadan, at da Kongen med sit Følge nærmede sig Byen, var Kancelliraaden redet de høje Herskaber imøde iført stramtsiddende Bukser af gult Skind.
»Hvad er der i Sækkene, bitte Jørgen?« spurgte Kancelliraaden i en rigtig venlig Tone men med nogen glubske Øjne lige ind i Jørgens forlegne Ansigt. »Ja, hvem kan vide det,« sagde Jørgen og snappede efter Vejret. Men da Kancelliraaden havde snøftet lidt til Sækkene, sagde han, stadig saa venlig: »Bitte Jørgen er vist kørt fejl Vej med Kaffebønnerne!
Naar en gammel udslidt En kom til Kancelliraaden og klagede sin Nød, at han ligefrem ikke havde hverken at bide eller brænde og vistnok maatte bede om Hjælp af Fattigkassen, blev Kancelliraaden fortrædelig og raabte: »Du er en Dovendidrik, er du, du kan jo tage af #Stranden#!« #Stranden# var alles Ven og Tilflugt ogsaa Kancelliraadens.
Under Honnøren var den vimse Kancelliraad imidlertid saa uheldig at sprænge Skindbukserne paa et prekært Sted, og Kongen, som havde opdaget, at Skjorten stak ud, og som gerne undte sig en billig Spas, befalede Kancelliraaden at være Forridder helt ind gennem Byen.
Og med overbærende Mine forlod Kancelliraaden den skummende Præst. Kancelliraaden kunde sagtens.
Han var sølle i Klæderne, da han kom, og med et ynkeligt Gefjæs stillede han nede paa Kontoret. »Naa« tordnede Kancelliraaden »endelig! Hvad har du saa faaet ud af Sagerne?« »Det er gaaet #lige# op, akkurat!« Fuldmægtigen stod og rystede af Befippelse. Kancelliraaden travede syv Gange gennem Kontoret med knyttede Næver i Siden; han maatte rende Raseriet af sig.
Kancelliraaden var en omhyggelig Vært for strandede Kaptajner, han »skænkede« dem godt ved sit Bord, jo længere han kunde beholde dem, des mere var der nemlig at plukke.
Det var i Aarhundredets Begyndelse, da vi laa i Krig med Engelskmændene og Frygten for de armerede Orlogsskibe jog mangen et vellastet Fartøj ind paa Kysten ved Skagen. Det var Strandinger, der smed noget af sig til baade Øvrighed og Fiskere. #Kancelliraaden# var Byfoged paa Skagen den Gang, og han forstod sit Kram.
Alle i Kirken godtede sig over den Klemme, Kancelliraaden sad i ... Men efter Kirketid gik Kancelliraaden til Præsten og spurgte: »Hvem #følger# bedst Jesu Eksempel, du eller jeg?« Ja, det var et mærkeligt Spørgsmaal, mente Præsten, for ingen, der havde sine Sansers Brug, kunde da være i Tvivl om, at Kancelliraaden var saa langt ringere en Kristen end Præsten, endda ogsaa #han# erkendte sig en Synder for Gud.
Dagens Ord
Andre Ser