Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 29. juni 2025
Jens løftede Skovlen, han stod med, ligesom til Forsvar: Har jeg ikke sagt Dig, at jeg ikke vil ha' dit Rend her paa Gaarden! ... Og Du fik jo de Penge, Du skulde ha', i Lørdags. Dem har jeg sgu brugt, he he! grinede hun. Til at drikke op, ja! Ja e ... Men nu vil jeg ha' en Snaps til, for i Dag er det min Fødselsdag!
Jørgen . Ja, naadige Herre! Baronen . Hvorfor sagde han mig ikke det strax? Jens Hansen har jo tjent her paa Gaarden i salig Fruens Tid. Niels . Jeg tænkte, Tyv var Tyv, hvor han saa havde tjent. Baronen . Han kan beholde sine Tanker hos sig selv. Hænger det saaledes sammen, saa har han Uret og Skriveren Ret. Han skal vel være strix, men der er Maade med Alt.
Ih, men Gud, staar hun der, bitte Sofie? sagde Jens saa og stirrede forbavset hen mod hende og Hunden Jeg ha'de smen slet ikke fornummet hendes Komme. Som de smaa Tær dog kan liste! Jens er nok glad i Dag? Glad? Næ, jeg er Fa'eme ikke glad ! De Tider er forbi. Jamen Jens gik da og sang, saa det kunde høres helt ud i Loen. Sang? Jeg? Nej, det er Pin'de ikke Tider til at synge i.
Og han, der efter Tidens Forhold var en fremragende Skønaand, kunde resumere sit Levned og sin Filosofi i to ganske smaa latinske Digte. Det ene var en tør Gravskrift. Det andet meddelte i en Stabel radmagre Distika Realregistret over hans Plager. Jamen der var Sandhed i Jens Andersens benede Poesi! Hans Vers lignede Skelettet til den menneskelige Historie.
Og hun pinte og plagede Manden, snart med Bønner og snart med Trusler, om i det mindste bare at overlade hende et Par hundrede Kroner af sin Skat, bare ét Hundrede! Og da Jens stadig viste sig lige urokkelig afvisende, voksede der efterhaanden op i hende et vildt og uforsonligt Had imod ham.
Imorgen gaar vi nord paa og samles med Vendelboerne. Ja. Men jeg troede Krig var noget andet, tilvisse jeg gjorde. Næste Dag rejste de, og Mikkel tog med. Jens blev hjemme ved Moderen og Gaarden. De vilde vist faa det fredeligt nok, mente Niels, da Herremændene rundt omkring var slaaet ihjel saa det var maaske godt nok, de havde gjort det. Saaledes lettede nu Bønderne over hele Jylland.
-Tine, Dagen før min Fødselsdag siger han ingen Ting. Hun raabte paa Røgteren: -Jens, Jens. Jens kom hinkende. -Jens, sagde Moderen, og pludselig hviskede hun: luk Hestene ud. Rundt om dansede Pigerne, og Børnene skreg, som blev de for hvert Minut vildere af deres egne Hyl. -Dér har vi dem, sagde Moderen. De to brune satte ud af Stalddøren. Bagefter kom "Beauty".
Jens lod Skovlen synke: Er det din Fødselsdag, Johanne ...? spurgte han næsten mildt. Nejnej, nejnej! sagde han forfærdet. Det er sgu ogsaa ligemejet! lo hun op Naar bare jeg faar de Penge. Frem med dem! Jeg har ingen før Lørdag ... Hun gik ham truende ind paa Livet. Og da han igen gjorde Mine til at løfte Skovlen imod hende, greb hun den fat med begge Hænder om Skaftet.
Hurtig snappede hun Skindpungen, der var faldet fra ham, og puttede den i Lommen: Nu er det min ! sagde hun Og nu ta'r jeg ogsaa Bankebogen, he he! saa det bli'r vist herefter Dig , der kommer til at tigge en anden En! Og hun fandt Sparekassebogen frem og stoppede den ind bag Kjolelivet: Naa, kan Du se at faa lettet Dig! Hun sparkede til ham med Foden. Men Jens sank bare yderligere sammen.
Hun skadede ellers ikke noget, saadan yderlig at se; meget forknyt var hun jo. Mikkel . . . ham vilde hun ikke høre nævnt. Rejst væk var han jo. Jens Sivertsen saa op igen, og Sandheden stod at læse paa hans forgræmmede Mund. Det var jo ham, der havde gjort det, tilføjede han meget febrilsk skønt bestemt.
Dagens Ord
Andre Ser