United States or Timor-Leste ? Vote for the TOP Country of the Week !
Med en lille koket Runding under Vesten og Smilehuller for Knoer. -Saa er der færdigt, siger Katinka. -Tak, min Pige, siger Bai. Der var i den sidste Tid kommet saadan noget sultanmæssigt over Bai. Det kom maaske med Korpulencen. -Tak min Pige, vi spiller ud, siger han igen. Katinka sætter sig paa en Stol ved Bordet og venter.
Saa rejste de sorgfulde Raab sig igen, men nu var Skibene allerede langt ude, og det lød svagere og mere forknyt: Farvel, Kong Christiern! Allersidst i Flokken stod en gammel Kone, hun havde haft saa svært ved at vinde med. Nu stod hun og støttede sig nikkende af Træthed til Stokken foran sig.
Nej, bekræftede Mikkel slaaet. Zacharias satte sit gule Kranium i en vuggende Bevægelse fremefter og tilbage. Og han begyndte at knurre. Vi bliver gamle, Mikkel Thøgersen , sagde han saa overrumplende, han sad med fremstrakt Hals og et fast Blik. Mikkel for sammen og saa op. Han maabede: Hvorledes, kender . . .? Zacharias satte igen sit Hoved i en vuggende Bevægelse og nød Triumfen.
-Tinka, sagde Moderen: Der kommer Ida Levy. Ej, hun er i den gule Hat.... Tinka saa' op: Hun skal til Spil, sagde hun. Ida Levy gik forbi, og der blev kigget og nikket igen og spurgt med Fingrene, om de kom til "Halvti'et".... -Det er dog græsseligt, hvor Ida Levy gaar skævt paa sine Hæle, sagde Tinka, hun saa' efter hende. Det har hun fra sin Moder, sagde Moderen.
Hun syntes, hun havde altid siddet ørkesløs her i disse trykkende Stuer og stirret ud paa den træge Vester-Gade og hørt Svigerindens langsommelige Pløjen gennem »Napoleons Felttog«, som hun igen begyndte forfra for den Gamle. Ved hver Lyd fo'r Fru Berg sammen: Det var vel Herluf, der gjorde Ulykker igen.
-Hvor der er Stjerner iaar, sagde Katinka. -Ja en Mængde mer end i Fjor, Tik. Bai var altid oplivet, naar han havde været hos sig selv. -Ja, jeg tror det, sagde Katinka. -Mærkeligt er det med Vejret, sagde Huus. -Ja det var Bai den Kulde før Jul. -Og den holder Nytaar ind.... -Mener De?.... Saa tav de, og naar de talte igen, var det noget lignende. Ved Omdrejningen sagde Bais Godnat.
Han sagde da: "En højbåren Mand drog til et fjernt Land for at få Kongemagt og vende tilbage igen. Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: Købslår dermed, indtil jeg kommer. Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os.
Jeg ventede i Gaarden næsten et Kvarter efter, at dette var hændet, og efter at Sadlerne og Seletøjet var blevet bragt bort; men han viste sig ikke igen. Saa gik jeg tilbage til Bygningen og spekulerede paa, hvordan jeg skulde opdage, hvad jeg saa gerne vilde vide.
Jeg saá, at den virkelige Præst var over al Maade forbavset over dette slagfærdige Svar. "Og hvad er der indgraveret paa de Trin, der fører derop?" "Fred være med alle Mennesker," sagde Nikola igen uden at standse. Dommeren henvendte sig til den anden Mand. "Der er intet," sagde han, og mit Hjerte sank, som om det var af Bly.
"Nej naturligvis," sagde Barkston, "og hvis De vil lade mig hjælpe Dem, saa har jeg en Idé, som maaske kan hjælpe Dem paa ret Køl igen. Sagen er den, jeg kom i Samtale i Klubben forleden Aften med et Menneske, som jeg fik den allerstørste Interesse for. Det er et af de mærkeligste Mennesker, der nogensinde har været herude. Jeg har aldrig set Mage til mærkelig Fyr i mit Liv.
Dagens Ord