Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. oktober 2025
»Ja a« Godsejeren rystede bedrøvet paa Hovedet. »Sæt Dem ned, Hr. Greve! Ja a, der er hændt mig noget « »Forhaabentlig ikke noget ubehageligt?« »Jo forbandet ubehageligt. Et Brev er bleven borte her paa mit Skrivebord!« »Hvornaar?« »Nu i Formiddag. Jeg gik et Øjeblik op for at tale med min Hustru; da jeg kom herned igen, var Brevet borte!« Detektiven fikserede Godsejeren skarpt.
Hvis jeg lod ham blive tilbage, var det umuligt at vide, hvornaar han kom til sig selv og gjorde Anskrig. Jeg turde ikke tænde Lys, saa jeg følte mig frem i Mørket, indtil jeg rørte ved noget vaadt, som jeg vidste var hans Hovede. Jeg hævede min Jernstang, men der var noget, mine Venner, der forhindrede mig i at fuldføre mit Forsæt.
Sikke dog Navne paa Karusser , lille Povl! sagde den gamle Frue uvillig. Det er ikke Karusser, det er Delfiner , sagde Drengen Det si'er Far sæl; og det er ham, der har givet dem Navne ... Og den dér rene, pæne dér hedder »den ubesmittede Undfangelse«. Hva' gør 'en ...! Hvornaar skal hun, Mona, begraves? spurgte pludselig gamle Seemann, der var faldet i Tanker.
Jeg spørger ham, om han tror, han nu kan samle sig og sige, hvordan det Hele gik til, hvorfor Skibet haabløst kæmpede tre Døgn uden for Kysten og ikke straks lod staa ind paa Stranden, hvor Redningsmandskabet var parat. Hvordan han kom fraborde? Hans Kamp med de fraadende Søer, inden han naaede Land? Og om han husker, hvornaar omtrent han begyndte at miste Bevidstheden?
Saafremt jeg ikke hører fra Dem i Aften, hvornaar vil De saa have, at jeg skal se ind til Dem i Morgen?" "Det skal jeg lade Dem vide før Frokost. De er da ikke bange, vel?" "Ikke Spor." "Og De siger ikke noget til nogen om vor Mission, selv om man skulde prøve paa at tvinge Dem til det." "Nej, det har jeg jo lovet," svarede jeg, idet jeg rejste mig.
Hvornaar havde jeg i mit tolv Aars Feltliv haft saa megen? Men hvorledes skulde jeg slippe ud? Nat efter Nat laa jeg og tænkte paa mine femhundrede Husarer, og jeg havde frygtelige Mareridt, der afmalede mig mit Regiment i det sørgeligste Forfald. En Gang blev det stikkende i en Mose, ved en anden Lejlighed blev det pryglet af i Kejserens Nærværelse.
Det er unægteligt det frækkeste Tyveri, jeg nogensinde har oplevet.« »Hvornaar fandt det Sted?« »Det er ikke en Time siden!« »Saa er der altsaa Mulighed for, at Traktatens Indhold ikke er kendt af Caracas Repræsentanten endnu.« »Maaske, men jeg tror det næppe. Han trænger vist til hurtig Meddelelse.« »Hvordan ser den Caracas Herre ud? Hvordan er han personlig?«
Da han var traadt ind i Værelset, gik han hen til Gladys, bukkede, tog hendes Haand og sagde Godaften, saa henvendte han sig til mig og sagde med sit ubeskrivelige Smil: "Kære Bruce, det glæder mig at se Dem saa vel; jeg havde ventet at se et Skelet, og til min Glæde ser jeg en Mand for mig. Hvornaar tror De, at De kan rejse igen?"
Dagens Ord
Andre Ser