Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. juni 2025
Som om de havde læst hinandens Tanker, og som om Afstanden kunde tænkes at have afsvækket det Illegitime, sagde Fru von Eichbaum: -Han er jo fra Ringkjøbing. Provinsbynavnet vakte en Tankeforbindelse hos Generalinden, der pludselig sagde: -Men Du, jeg har jo haft Brev fra Vilhelmine. Hun skriver mig til, at de vil være her i Vinter. -Alle? spurgte Fru von Eichbaum.
Man kan bo aarvis Dør om Dør i det samme Hus uden at kjende hinandens Navn, man kan sidde Maaneder Side om Side ved det samme Restaurationsbord uden at vexle et Ord. Trænger man derimod til Omgang, saa er Adgangen til den ligesaa let, som Valget er stort. Selv for den Fremmede er en simpel Præsentation i en Salon nok til at skaffe ham Invitationer, saalænge han lyster.
Da hun pludselig saá Fritz, sagde hun højere og lidt rød i sit Hoved mens Fritz og Grev Francis, der havde rejst sig, et Øjeblik betragtede hinanden med et Blik omtrent som det, hvormed to Damer ved Ankomsten før en Middag betragter hinandens Toilette-: -Deres Fader er jo i Byen. Hr. Fritz havde pludselig, hvad der var hans eneste Bevægelse, løftet sine Øjne: -Ja, sagde han.
Min Svigerdatter og jeg satte ikke større Pris paa hinandens Selskab, ved De! ... Niels, vedblev hun og vendte sig mod Tjeneren, der var kommen til Stede vil du ledsage Deherrer over ... over ... Hun fuldendte ikke Sætningen, men slog med Haanden ud mod Fløjdørene til Riddersalen nede for Enden af Galleriet. Jovel, Deres Naade! Og saa er det bedst, du lader Julius hente Forvalteren op.
Der var mørkt i Værelset; men Døren ind til Herredsfuldmægtigens Arbejdsrum stod paa Klem. Og derinde var alle Lys tændte. Ægteparret sov sødeligt med Armene om hinandens Skuldre. Et Vindue stod aabent, og udenfor laa Haven tavs og stille i teateragtigt Maanelys ... Isidor drog Vejret dybt og vaagnede derved.
Tause gik vi ved hinandens Side over Kirkegaarden, gjennem den lille Lindeallee ind i Præstegaardshaven. Hver af os havde nok at tænke paa. Jeg gik og tænkte paa mine Drømme fra den foregaaende Aften, som kun slet stemmede med Præstens Tale. Men har man ikke engang Lov til at bygge Luftkasteller, naar man er ung, hvad skal man saa tage sig til?
Jeg talte længe beroligende for hende, medens vi sad med Armen om hinandens Liv i den lille Sopha, hvor der var saa mørkt, at jeg neppe kunde se hende. Hun svarede sjælden, og jeg var i Tvivl om, hvorvidt hun egentlig hørte efter, eller om hendes Tanker ikke gik deres egne Veie. Pludselig trykkede hun min Haand og sagde: Lad os reise herfra, Harald! strax imorgen. Reise men hvorhen?
"Slip mig slip mig!" sagde hun og stødte ham fra sig. "Slip mig." William besindede sig og saá sig om. De sad meget tavse og lykkelige. En Gang imellem mødtes deres Blik, hvilede længe i hinandens. Saa lo de, kort, uden Grund, og Williams Haand søgte hendes med et Tryk. Margrete havde rejst sig i Sædet og lænede Hovedet til Nichens Væg.
Hvis De har Lyst til at blive gift paa de Betingelser, saa er De velkommen til det." Saa sagde jeg ham, at jeg holdt alt for meget af Robert til at ville ødelægge hans Fremtid. "Vi kom ind i hinandens Liv," sagde jeg.
I alle almindelige Spørgsmaal stemmede vore Anskuelser. I Fakultetet og i Konsistorium stod vi stadig ved hinandens Side, og hans Stemme havde altid meget at betyde.
Dagens Ord
Andre Ser