Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 2. juli 2025
Det er ikke egentlig for Løbenes Skyld; Pariserne sidder der ikke som Englænderne nogen medfødt Sportsmani i Blodet. Det er just heller ikke for at more sig; naar man vil være ærlig, veed man ganske vel, at Dagens Besvær tidt bliver større end dens Morskab, saafremt man da ikke har hele Lommen fuld af Guld. Men man maa afsted alligevel.
Kunde Pariserne faa Billetter at kjøbe til Deputeretkammeret, vilde der være Dage, da de gjerne betalte Hundreder af Francs for en Plads, men der vilde ogsaa være andre, da man ikke fik dem til at gaa i Palais Bourbon, om man gav dem Guld derfor.
Men allevegne, hvor han er kommet frem, har det skreget imod ham, at der var Mennesker, som var ulykkelige og som sultede. Og paa en Gang er det slaaet ned i ham, at ude paa Markerne der var der Guld ja mere end Guld: der var det Brød, de skreg imod. Og nu vil han tage deraf og give til dem, der sulter ..." "Det er smukt." Journalistens Øjne lyste: "Ja er det ikke?
"Bliver her ikke lysere?" sagde han sagte. Han vilde ikke have talt højt, om han havde faaet Guld for det. Stella lo. "Hvad siger han?" spurgte Høg. De gik ned til deres Pladser. "Han synes, her er for mørkt", svarede Stella. "Ja, her skulde være lysere," sagde William alvorligt. De satte sig, William ved Siden af Stella.
Man havde faaet det mest evidente Bevis paa, at Pengene var der og kun laa og ventede paa at blive anbragte; man benyttede sig af, at alt dette Guld nu engang var kommet ud af Gjemmerne, og at Lysten til at gjøre det fluktuerende var bleven hidset ved Umuligheden for Mange af at komme til at deltage i Milliardlaanene, man bød det nye Afløbsrender, og det og meget mere til østes i dem.
Det var en ganske almindelig lille Tingest, kulsort og bedækket med kinesiske Bogstaver i Guld. Et lille Guldbaand, der var meget falmet og viste Tegn paa at være gaaet igennem mange Hænder var gjort fast i den ene Ende. Han rakte mig den, og jeg undersøgte den omhyggeligt.
Han gik igen hen til Sofaen og arrangerede Puderne store, pragtfulde, svære Puder af gammelt italiensk Brokade, stive af Sølv og Guld. "Kom!" bad han. "Sid her ved Siden af mig og lad os tale sammen; De sidder Mile borte fra mig, og jeg vil gerne tale Fornuft med Dem."
Konferensraaden havde ladet et Par Alterstager i hans Kirke belægge med Guld: -Og de virker saare skønt paa deres hellige Sted, sagde Hans Højærværdighed. Marschalinden var vendt tilbage til Moderen: -Du er saa tavs idag.
At tale to Sprog og veksle Guld med Kobber ... Han taug og blev ved at gaa med Hatten i Haanden. Bedrøvet som før sagde Ellen: -Og nu, Holm, hvad nu? Er De nu lykkeligere? -Lykkeligere? ... Nei ... men nu kan vi idetmindste ikke være Venner ... Ellen rystede paa Hovedet og gav sig til at tale langsomt og sørgmodigt.
Det synes jeg nu var en latterlig Grund, for Fru Carruthers sagde, at alle unge Mænd kendte Folk, som man ikke brød sig om at kende og at det var dumt at gøre Væsen af det for de kunde ikke gøre for det thi de vilde kede sig, hvis de var saa gode som Guld, ligesom Pigebørn. Men jeg tror, at Lady Katherine tænker anderledes end Fru Carruthers, og Døtrene er lige saadan.
Dagens Ord
Andre Ser