Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 6. juni 2025
Og da han bøjer Grenene til Side, ser han sin nyfødte Søn og Spat-Maries forfærdelige Alexandra ligge der paa Grønsværet foran sig i den hedeste Omfavnelse ... Hurtig trækker han sin Skitsebog frem og giver sig til at tegne. Det er raat, Isidor! Det er raat! lyder det mod ham fra alle Sider. Men han svarer: Det er ikke mere raat end selve Livet! Og rolig tegner han videre...
Maaske ... saa længe den er frisk ... skønt ... naa, lad den hænge, den gør i det mindste ikke Fortræd, og en enfoldig Due kan den altid holde fra Stiklingerne. Jeg kommer ned over Engen igen. Nu vaagner Livet i Granerne. Duerne flyver til og fra Markerne. Enkeltvis kommer de susende med Kroen fuld af Føde og dukker ned mellem Grenene.
"Studenten", den yngste af "Drengene", stak Hovedet ind ad Havedøren: -Er det Ida, sagde han: kom ud, kom ud. Vi plukker Kirsebær. Nede omkring Kirsebærtræerne lo og skreg den hele Ungdom. To af "Drengene" hang i Grenene og plukkede og kastede ned. -Er det Ida, raabte den ene. -Halløj. Ida fik to Kirsebær i det opadvendte Ansigt. De unge Piger greb Bærrene og lo: -Aa, aa ... Kirsebærrene fløj.
Idet jeg passerede forbi, lød der en skarp Lyd ud fra Grenene, og da jeg saa mig om, fik jeg Øje paa en Mand, der stirrede paa mig et varmt, rødt Ansigt som en Mands, der er ude af sig selv af Spænding og Ophidselse. Jeg saa straks, at det var den samme Herre, som jeg havde stillet Spørgsmaalet en Time tidligere i Landsbyen. "Kom nærmere," hviskede han, "men roligt og forsigtigt!
-Men vi stikker Ild paa Træet, sagde Tine fra Stigen. -Nej, nej, der er ét endnu. Et Aar havde de stukket Ild paa Juletræet: Det blussede op et Nu, mens alt Sølvet flammede og forkulledes, og Moderen saá til med Skæret over sit Ansigt. -Hvor dejligt, hvor dejligt, sagde hun. Saa fængede Grenene. -Her bliver Brand, raabte Moderen.
Han gør et krampagtig Forsøg paa at holde hende fast og finde hendes Mund; men hun smutter ud af hans Arm. Ærgelig giver han sig til at lede efter sin Pibe. Ganske stille bøjes Grenene lidt til Side, og en Ræv stikker sin spidse Hoved frem for at "sikre". Øjnene lyser som Fosfor, og Læberne er trukket lidt til Side, saa de hvide, graadige Tænder skimtes.
Grenene glider ind imellem hinanden, ses kun som en sort Masse over mit Hoved. En Vexel fører ind til Graven. Bare et lille Stykke borte fra Stien ligger den. En stor, gul Sandbunke viser Nedgangen. Granerne om den er ganske lave og forvoksede, saa der er god Plads til at skyde paa. Rundt om ligger Fjer og Ben. Hist et Skelet af en Hare og her en nyfødt Gris fra en Mødding.
Af et Træ kunde man hugge de nederste Grene bort, saa kun Stammen blev tilbage, hænge en Kappe der omkring og sætte en Maske oven over Kappen, mens man lod Grenene foroven blive siddende, og Billedet af Guden var færdigt. Billedhuggerkunsten fremstillede ham i Menneskeskikkelse, først som en ældre, skægget Mand, senere som en Yngling med ret kvindagtig Legemsbygning.
Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Dejgen det også; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene det også. Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild Oliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i Olietræets Rod og Fedme, da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo ikke du Roden, men Roden dig.
-Agnes vidste da, hun havde altid rusket med Laasene, før hun aabnede Dørene.... -Og Nøddegangen da #Naa#, ja man #kunde# komme til Forstyrrelse.... -Der raslede altid noget afsted mellem Grenene.... -Frøken Horten havde et #slemt#, gult Skørt ... det #skinnede#.... -Ja, siger Gamle Pastor, man maa jo vogte sig for de stærke Farver....
Dagens Ord
Andre Ser