Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 1. juni 2025


"Nu begynder det virkelige Eventyr," sagde Nikola og skænkede sig en Kop Kaffe. "Klokken er tre Kvarter til fem nu. Vi vil hvile os en halv Times Tid og saa gaa ned til Havnen og komme om Bord." Saa snart vi havde endt vort Maaltid, satte vi os i Lænestolene og tændte vore Cigarer.

Men vee den uforsigtige Yngling, hvis Hjertelighed overvinder Forsigtigheden, og som lader sig bedaare af samme gamle Madeiras funklende Smiil den ondskabsfulde kjølige Aftenluft udenfor vil snart vise sig som hans erklærede Fjende. Maaltidet er endt.

Og Proprietæren og Forpagteren vandrede videre. Promenaden var endt; Solen var gaaet ned; og Selskabet var samlet oppe i Salonerne. Alle Lys og Lamper var tændte deroppe, om det saa var i Riddersalen. Proprietærerne med Familie skulde imponeres! Karen kom løbende ind fra Galleriet: Mama, maa vi trække Spillekassen op, vi vil saa gerne danse? Ja, vær saa god Børn!

"Jeg takker for de sidste Skrivelser, der er modtagne og som var, som sædvanlig, korte. Jeg har ofte bedet Papa, hvis Du ikke kan skrive selv, hvad der er rimeligt, da at diktere min Søn Fritz, der, naar hans Hr. Kammertjener har endt sit betydningsfulde Arbejde, vistnok har Tid til Raadighed.

Og nu synger jeg ikke længer: »hive langsomt fra Land de bergenske Møer snart vi møde kan ohi ohøimen naar Dagen er til Ende, og Propædeutiken bliver lagt til Side, saa staaer jeg i Vinduet og seer, hvorledes Solen sagte synker bag Voldens Træer, og idet jeg trommer med Fingrene paa Ruden, synger jeg ganske sagte, saa hverken Gamle eller Corpus Juris kan høre det: »Ak bare jeg havde Examen endt!

Man har sat Dineren tidlig og sørget for, at den kan være endt saa betids, at han kan komme paa Theatret uden Forsinkelse. Men det er ham selv, der trækker den ud. Hele Selskabet bliver ved ængsteligt at se paa Klokken undtagen netop han. Endelig minder man ham. "Tout a l'heure," . svarer han og bliver ved at fortsætte Samtalen.

Generalinden havde overtaget hele Husstyrelsen i Sommer og kælede for »sin Søn« og for Mathilde som en Rugehøne for et Par Kyllinger. Han fik sine Livretter og hun matte »skaanes«. Frokosten var endt, og Generalinden mente, at Mathilde skulde hvile lidt nede under Blodbøgen nu, der var Skygge....

Efter at have endt sin Tale, trak Manden sig tilbage fra sin Plads igen. Saa kom fire af de hvidklædte Munke, to fra hver Side af Tronen, langsomt ned ad Gangen hen imod Nikola, bød ham følge sig og førte ham i Procession til Værelset bag Forhænget. Medens han var borte, var der ingen, der rørte sig eller talte et Ord.

I halvfjersindstyve Aar var hans Ansigt flydende og bespejlet af Livets tusinde Udtryk, hans Øjne var som levende Metal, der fanger Lys, indtil en Hinde drager sig hen over det, og det bliver fast og koldt, størkner, som Meningen er. Nu var Mikkel færdig. Støbningen var endt. Han blev lagt paa Straa nede i Slottets Rustkammer.

Da han havde endt, lønnede Sigvald ham med en herlig Guldring, men Thjodolf sagde: »Det tykkes mig underligt at synge om Glænten, naar Ørnen er tilstede.« »Jeg synger nu, som jeg har Lyst til«, svarede Sangeren.

Dagens Ord

skabtes

Andre Ser